Annonce
Vinderup

Skæv fordeling på efterskoler: Enten flest piger eller flest drenge

På efterskolen i Staby har pigerne sat sig på de fleste sengepladser. Det er lige omvendt på Rydhave Slots Efterskole, hvor drengene regerer på elevlisten. Arkivfoto: Jan Briks
Det ene sted sukker efterskolen efter flere piger. Det andet sted efter flere drenge. På to af Vestjyllands efterskoler står det skævt til med kønsfordelingen.

Rydhave/Staby: Drengehørmen er massiv på Rydhave Slots Efterskole for tiden. Ud af 85 elever er kun 28 piger, og til næste skoleår ser tendensen ud til at fortsætte.

- Jeg er glad for de drenge, vi har, men jeg vil gerne have flere piger, for det giver da lidt en ubalance, siger Rasmus Jensen, ny forstander på efterskolen fra i tirsdags.

Det er primært skolens esports-linje, der har været den kraftigste magnet for tilstrømningen af drenge. Kun to piger går på linjen, hvor computerspil er hverdag. Blandt andet derfor - og for en mere blandet elevflok, er efterskolen gået i gang med en større indsats for at få flere piger til.

- Vi lancerer en udvidet hestelinje. Vi har ansat en tidligere professionel rytter. Samtidig har vi udbygget vores håndbold, så vi får to kvindelige ligaspillere til at stå for det. Det håber vi, er det, der skal til, siger Rasmus Jensen og understreger dog, at der ikke er et alvorligt problem, at kønsfordelingen er skæv.

- Skolemæssigt er det ikke noget problem, men i en hverdag, hvor man har nogle grupperinger, og man skal lave noget på tværs, kan det godt blive meget "drenget", siger han og tilføjer:

- Piger er måske generelt lidt bedre til at gøre det hyggeligt og til at håndtere de her drenge. Så det kan give lidt en ubalance til tider, siger han.

Annonce

Det omvendte problem

På Staby efterskole har de lige den modsatte udfordring. Her er der lige nu tre drenge flere end piger - noget som dog er helt usædvanligt - når man ser på de sidste par års elevsammensætning.

For de seneste par år har pigerne sat sig på langt størstedelen af pladserne, og det mønster gentager sig, når skoleåret starter igen efter sommer. Lige nu er der nemlig 70 drenge og 110 piger, der er sat til at starte på skolen.

- Jeg ved ikke om, det betyder så meget i sidste ende. Men det er sundest for miljøet, at der er nogenlunde lige mange af hver, så det ikke bliver for skævt. Det giver den bedste harmoni, siger forstander Anders Boll Mikkelsen, der flere gange har overvejet, om man skulle starte en esport-linje for at få lokket flere drenge til.

- Det er bare ikke vores overordnede profil, så det ved vi stadig ikke helt, om vi vil. Men vi er ikke i panik, siger han.

For tre år siden fik efterskolen etableret en ny kunstgræsbane og flere udendørsaktiviteter.

- Og der troede vi egentlig, at vi havde knækket koden, for det gav flere fodbolddrenge, siger han.

Men fra næste år er fordelingen tilbage til "normalen", og det skal der nu gøres noget ved:

- Vi skal have gjort mere ud af vores markedsføring. Der er kamp om de unge i Vestjylland, og vi har i vores region tabt markedsandele til Østdanmark, så vi må generelt set hjælpes ad med at få flere elever herude vestpå, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce