Annonce
Lemvig

Sjakalen var en traktor

Rådyret blev fundet på Ellemosevej ved Klinkby, hvor der ikke var spor efter en traktor. Men det var en traktor, der stod bag "halveringen". Privatfoto: Søren Holm Jørgensen
Det var hverken en guldsjakal eller en ulv, der var på spil, da man fandt et halvt rådyr

Hygum: Mysteriet om den halve rådyr på Ellemosevej i Hygum ser ud til at være løst. Det siger Jytte Paarup, der koordinerer arbejdet med at bekæmpe mårhunde i Lemvig Kommune. Hun kan nemlig oplyse, at det hverken er en ulv eller en guldsjakal, der har været på arbejde.

- Det er et dyr, der er kørt ned af en traktor, fortæller hun.

Og hun ved det, for hun har haft kontakt med den pågældende landmand, der ramte dyret. Påkørselen var så voldsomt, at rådyret blev revet over.

Landmanden ville hente dyret lidt senere, men inden da blev det fundet af en mårhund, der slæbte af sted med forenden. Det er også kendt.

- Jeg kom ind i sagen, fordi en beboer på stedet samme morgen så en mårhund, der slæbte af sted med forenden af et rådyr, siger Jytte Paarup.

Derfor var det sandsynligvis mårhunden, som Søren Holm så løbe over vejen, da han tidligt om morgenen kørte hjem efter natarbejde. Han nåede ikke at se dyret ordentligt, men han fandt det halve rådyr.

Da der samme dag begyndte at versere rygter om enten en guldsjakal eller en ulv på Harboøre Tange, opstod mistanken om, at det måske var den, der havde spist bagpartiet af rådyret.

Men sådan forholder det sig altså ikke, fortæller Jytte Paarup, der supplerende oplyser, at der nu er vildtkamera ved rådyret netop for at se, om mårhunden skulle vende tilbage, og hun eventuelt skulle iværksætte et bekæmpelsesarbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce