Annonce
Læserbrev

Sjælsmark. Glædeligt at børnene skal væk derfra

Niels Ovesen glæder sig over, at den nye regering vil ændre en række forhold. Privatfoto

Debat: I et læserbrev onsdag beklager Ib Randrup sig over, at jeg har givet ham en diagnose som en plaget mand. Jeg giver mig nu ikke af med at give diagnoser, så derfor: Ib Randrup er ikke en plaget mand, men en mand, som ønsker at løfte barren i debatter. Inden han kommer dertil, når han dog lige at kalde mit læserbrev for ’en snusker.’ Jeg ved ikke helt, hvad det hjemmegjorte ord dækker, men jeg tror nu ikke, det er noget positivt. Nå pyt!

Som sagt, egentlig vil han ikke diskutere med mig på mit niveau. Det kan jeg godt leve med, men tag ikke fejl: jeg værdsætter i høj grad danske værdier, ikke mindst tolerance og krav.

Sløret er nu blevet løftet for nogle af de initiativer, regeringsskiftet har ført med sig.

Jeg synes, det er glædeligt, at børnene nu kommer ud af Sjælsmark. De traumer, de oplever der, er velkendte. Det er så inhumant, at forældrenes problemer skal gå ud over børnene.

At man opgiver at ofre 750 millioner på at lave en flygtningelejr på Lindholm er også positivt. Champagnepropperne sprang i Kalvehave ved nyheden.

At vi igen vil modtage kvoteflygtninge kan ikke vælte noget læs i DK, men give nogle meget svage mennesker et håb i livet og yderligere signalere, at vi bekender os til fællesskabet i Europa.

Ib Randrup har et par gange haft travlt med at hæfte politiske anskuelser på mig. Det skal han da være velkommen til, men som gammel lærer burde han jo vide, at gentagelser er decideret søvndyssende.

I vores unge dag spillede vi fodbold på samme oldboyshold – det var dengang, man endnu sagde tab og vind med samme sind. Nu er Ib så kommet på det tabende hold ved valget.

Jeg ved ikke lige, i hvilken partiskål han vil lægge sit lod, men han kunne jo da starte til højre og så om muligt arbejde mod venstre. Der er god tid til at finde ud af det, da tidshorisonten til næste valg er ca. fire år.

God sommer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce