Annonce
Indland

Sjælden hval i dansk farvand er fundet død på strand

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
En hvalart, der ikke før er set i Danmark, er fundet strandet ved Lakolk på Rømø. Den skal obduceres mandag.

Strandgæster på Rømø fandt fredag middag en næbhval af arten småhovedet hval, der lå strandet ved Lakolk. Det skriver TV Syd.

Annonce

Næbhvaler er en af de familier af tandhvaler, som man ved mindst om i Danmark, og derfor har fundet fået opmærksomhed fra blandt andre Charlotte Thøstesen, der er biolog ved Fiskeri- og Søfartsmuseet.

- Det er et meget specielt fund. Hvaler af denne art er aldrig set i Danmark før, så det er et meget sjældent syn, siger hun.

Hvalen er omkring seks meter lang, og det afslører, at den er en voksen hval.

Naturstyrelsen har hjulpet med at flytte næbhvalen til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Her skal den være weekenden over, inden den efter planen bliver obduceret mandag.

Grunden til, at hvalen først skal obduceres efter weekenden, er, at der blandt andet skal tilkaldes fagfolk til at hjælpe.

- For at kunne obducere sådan et dyr skal dyrlæger, konservatorer og biologer være inde over.

- Derudover er der alt det praktiske. Vi skal for eksempel finde ud af, hvad vi skal gøre med det overskydende kød. Det må man ikke bare komme i en affaldsspand, siger Charlotte Thøstesen.

I forbindelse med obduktionen håber hun, at det lykkes at blive klogere på hvalarten generelt samt finde ud af, hvorfor lige denne strandede på Rømø.

Det kan der nemlig være mange årsager til.

- Når hvaler strander, kan det være på grund af for eksempel sygdom, alderdom, påsejling af skibe eller bifangede hvaler.

- Kaskelothvaler strander nogle gange langs den jyske vestkyst, og det er en hval, der forvilder sig ind i Nordsøen og ind på det lave vand i Vadehavet, hvor de ikke kan navigere. Så kan de strande af den grund, siger Charlotte Thøstesen.

Kønnet på hvalen kendes fredag aften endnu ikke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce