Annonce
Lemvig

Sjælden gæst i Lemvig Havn

Tirsdag formiddag dukkede et marsvin pludselig op i Lemvig Havn. Foto: A.P. Christensen

LEMVIG: Tirsdag formiddag opdagede de lokale folk på havnen en sjældenhed. Et marsvin - og det var havnens folk ret sikre på, at der var tale om - hyggede sig nemlig i et af bassin'erne ved træskibslauget.

- Jeg har aldrig tidligere set et marsvin helt herinde, lød en af kommentarerne.

Michael Madsen fra Jyllands-Akvariet har følgende forklaring på besøget:

- Vi ser ofte marsvin inde i Limfjorden, og det er nogle legesyge dyr. Lige nu er det et slaraffenland for marsvinene, fordi der er masser af føde i form af makrel. Men det er sjældent, at marsvinene kommer helt ind i havnen. Marsvinet i Lemvig Havn er formodentlig kommet ind lidt ved en fejltagelse, og så kan det være svært for det at finde ud igen.

Mens et marsvin er en sjælden gæst i Lemvig Havn, så har havnen en anden hyppig gæst - nemlig sælen, som vi har døbt Selma.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce