Annonce
Kultur

Sir-professors nye bog om fremtiden er dårligt nyt for middelklasse, underklasse - og samfund

- På mange måder minder fremtidsforskning lidt om historikerens fremgangsmåde. Man har en teori, som man organiserer stoffet rundt. Deretter prøver man at finde mønstre og sammenhænge i data, signaler og fragmenter, siger Jon-Arild Johannessen og tilføjer: - Husk at fremtiden som regel dukker op som en følge af hændelser og handlinger i fortid og nutid, siger ph.d. professor Jon-Arild Jonanessen. Foto: Johan Gadegaard
Vores etiske kompas er slået i stykke, og så er vi i vesten på vej mod et styresæt, som minder om lensherrer i middelalderen, forudser bogaktuelle Jon-Arild Johannessen.

Sir: Det kan godt være, at tiden er gået i stå for den gamle skole i Sir. Skolen er lukket, ind er flyttet norske Jon-Arild Johannessen og hans hustru, men de tanker, der foregår inden for væggene, er alt andet end gået i stå.

Professoren er midt i en forskning om fremtidens arbejdsliv. Han har netop udgivet bog nummer tre ud af syv bøger, og interessen er han ikke ene om. Det er det engelske forlag Routledge, der udgiver bøger, og en af verdens mest anerkendte aviser "The Wall Street Journal" skal snart interviewe Jon-Arild Johannessen om den nyeste bog.

Interessen fra den amerikanske avis er til at forstå.

Det er nemlig grum fremtidslæsning, hvor USA forudses til at spille en særlig rolle.

Tidligere har Jon-Arild Johannessen beskrevet, hvordan robotterne vil udradere middelklassen, få vil blive rige på teknologien, og mange vil blive kontraktarbejdere uden fast arbejde.

I den nye bog vurderer han, at det, han kalder for feudal-kapitalisme, vil tage over for nutidens demokratiske kapitalisme. Og så er "det etiske kompas" godt i gang med at blive slået i stykker.

Den tredje bog: Automation, capitalism and the end of the middle class

Den norske professor Jon-Arild Johannessen, som bor i Sir, planlægger at lave i alt syv bøger om fremtidens arbejdsliv på det engelske forlag Routledge.

Den 2. maj udkom "Automation, capitalism and the end of the middle class".

Inden da har han skrevet "Automation, Innovation and Economic Crisis" og sidste år udkom "The Workplace of the Future: The Fourth Industrial Revolution, the Precariat and the end of Hierarchies?", der handler om, hvad der sker, når samfundet fuldstændig ændres - særligt forholdet mellem top og bund - som følge af kunstig intelligens og intelligente robotter.

Det er en myte

- Fra 1980-tallet har en bestemt måde at tænke på fået helte-status. Det er tanken om, at ulighed er til alles bedste for alle, fordi når nogen bliver vældig rige, så tjener vi alle på det. Forestillingen, som forsøges skabt, er, at de rige vil investere i arbejdspladser. Denne myte har vist sig i forskningen at være netop det; en myte. Det bliver ikke flere arbejdspladser. Det, som sker er, at de rige efterspørger mere luksus. De steder, der skabes flere arbejdspladser er på luksushotellerne og hos dem, som producerer luksusvarer, siger Jon-Arild Johannessen.

Tilsvarende gør magten heller ikke noget godt for politikerne:

- Værdier, moral og etik følger de politiske ledere til magten, og ofte er det disse størrelser, som bringer dem bort fra magtens tinde, fordi magten ændrer deres værdigrundlag.

Det etiske kompas er med andre ord ødelagt, fordi egennyttighed er bedre end solidaritet, og grådighed er blevet godt, tilføjer professoren.

Lensherrens comeback

Selvom robotterne i løbet af 20 år vil overtage mange jobs, så vil der også komme nye inden for vedligehold, design og udvikling.

- Problemet er bare, at lønnen vil være lav, og mange vil have usikre jobs og deltidskontrakter. Dette ser vi allerede ske i USA, siger Jon-Arild Johannessen.

Det, han benævner som en kapitalistisk mutation, vil finde sted i netop USA og Europa. Feudalkapitalismen kalder han det i bogen, hvor vestlige kapitalister vil investere og tjener ekstreme mængder penge på produktion i eksempelvis Kina, der er et kommunistisk samfund.

- Det er en kapitalistisk mutation, som får kapitalismen til at tilpasse sig selv under kommunistiske rammebetingelser. Godt nok ikke med et kommunistisk statsstyre, men med en feudalkapitalisme, hvor teknokrater og bureaukrater i for eksempel EU-kommisionen lægger rammebetingelserne. I praksis bliver det, som om en bankdirektion styrer udviklingen i EU. Det er en demokratisk iscenesættelse, men med et styresæt som minder mere om lensherrer i middelalderen, som forvalter forskellige land-områder.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce