Annonce
Kultur

Sir-professors nye bog om fremtiden er dårligt nyt for middelklasse, underklasse - og samfund

- På mange måder minder fremtidsforskning lidt om historikerens fremgangsmåde. Man har en teori, som man organiserer stoffet rundt. Deretter prøver man at finde mønstre og sammenhænge i data, signaler og fragmenter, siger Jon-Arild Johannessen og tilføjer: - Husk at fremtiden som regel dukker op som en følge af hændelser og handlinger i fortid og nutid, siger ph.d. professor Jon-Arild Jonanessen. Foto: Johan Gadegaard
Vores etiske kompas er slået i stykke, og så er vi i vesten på vej mod et styresæt, som minder om lensherrer i middelalderen, forudser bogaktuelle Jon-Arild Johannessen.

Sir: Det kan godt være, at tiden er gået i stå for den gamle skole i Sir. Skolen er lukket, ind er flyttet norske Jon-Arild Johannessen og hans hustru, men de tanker, der foregår inden for væggene, er alt andet end gået i stå.

Professoren er midt i en forskning om fremtidens arbejdsliv. Han har netop udgivet bog nummer tre ud af syv bøger, og interessen er han ikke ene om. Det er det engelske forlag Routledge, der udgiver bøger, og en af verdens mest anerkendte aviser "The Wall Street Journal" skal snart interviewe Jon-Arild Johannessen om den nyeste bog.

Interessen fra den amerikanske avis er til at forstå.

Det er nemlig grum fremtidslæsning, hvor USA forudses til at spille en særlig rolle.

Tidligere har Jon-Arild Johannessen beskrevet, hvordan robotterne vil udradere middelklassen, få vil blive rige på teknologien, og mange vil blive kontraktarbejdere uden fast arbejde.

I den nye bog vurderer han, at det, han kalder for feudal-kapitalisme, vil tage over for nutidens demokratiske kapitalisme. Og så er "det etiske kompas" godt i gang med at blive slået i stykker.

Annonce

Den tredje bog: Automation, capitalism and the end of the middle class

Den norske professor Jon-Arild Johannessen, som bor i Sir, planlægger at lave i alt syv bøger om fremtidens arbejdsliv på det engelske forlag Routledge.

Den 2. maj udkom "Automation, capitalism and the end of the middle class".

Inden da har han skrevet "Automation, Innovation and Economic Crisis" og sidste år udkom "The Workplace of the Future: The Fourth Industrial Revolution, the Precariat and the end of Hierarchies?", der handler om, hvad der sker, når samfundet fuldstændig ændres - særligt forholdet mellem top og bund - som følge af kunstig intelligens og intelligente robotter.

Det er en myte

- Fra 1980-tallet har en bestemt måde at tænke på fået helte-status. Det er tanken om, at ulighed er til alles bedste for alle, fordi når nogen bliver vældig rige, så tjener vi alle på det. Forestillingen, som forsøges skabt, er, at de rige vil investere i arbejdspladser. Denne myte har vist sig i forskningen at være netop det; en myte. Det bliver ikke flere arbejdspladser. Det, som sker er, at de rige efterspørger mere luksus. De steder, der skabes flere arbejdspladser er på luksushotellerne og hos dem, som producerer luksusvarer, siger Jon-Arild Johannessen.

Tilsvarende gør magten heller ikke noget godt for politikerne:

- Værdier, moral og etik følger de politiske ledere til magten, og ofte er det disse størrelser, som bringer dem bort fra magtens tinde, fordi magten ændrer deres værdigrundlag.

Det etiske kompas er med andre ord ødelagt, fordi egennyttighed er bedre end solidaritet, og grådighed er blevet godt, tilføjer professoren.

Lensherrens comeback

Selvom robotterne i løbet af 20 år vil overtage mange jobs, så vil der også komme nye inden for vedligehold, design og udvikling.

- Problemet er bare, at lønnen vil være lav, og mange vil have usikre jobs og deltidskontrakter. Dette ser vi allerede ske i USA, siger Jon-Arild Johannessen.

Det, han benævner som en kapitalistisk mutation, vil finde sted i netop USA og Europa. Feudalkapitalismen kalder han det i bogen, hvor vestlige kapitalister vil investere og tjener ekstreme mængder penge på produktion i eksempelvis Kina, der er et kommunistisk samfund.

- Det er en kapitalistisk mutation, som får kapitalismen til at tilpasse sig selv under kommunistiske rammebetingelser. Godt nok ikke med et kommunistisk statsstyre, men med en feudalkapitalisme, hvor teknokrater og bureaukrater i for eksempel EU-kommisionen lægger rammebetingelserne. I praksis bliver det, som om en bankdirektion styrer udviklingen i EU. Det er en demokratisk iscenesættelse, men med et styresæt som minder mere om lensherrer i middelalderen, som forvalter forskellige land-områder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce