Annonce
Mærkedage

Simi Jan er på hjemmebane i fjerne konfliktzoner

Simi Jan bor i Gentofte sammen med sin familie. I flere år boede hun fast i Pakistan og Afghanistan. (Arkivfoto) Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Allerede som barn i Værebroparken følte Simi Jan en trang til at rejse ud i verden og fortælle historier. Fredag 22. marts fylder korrespondenten 40 år.

40 år: I begyndelsen af sin folkeskoletid fik Simi Jan ekstraundervisning i dansk, og det skulle vise sig at være en god investering. For den tosprogede pige med pakistanske rødder blev god til at skrive og blev en af de skarpeste elever i sin klasse.

Lærerne Tom og Tove på Værebroskolen i Bagsværd spillede en afgørende rolle i forbindelse med Simi Jans sproglige og personlige udvikling. Tove inspirerede hende til at skrive og fortælle historier - og Tom inspirerede hende med billeder fra sine egne ferier til at rejse ud og opleve verden.

Allerede i folkeskolen vidste Simi Jan, at hun ville være journalist. Og det blev hun. Fredag 22. marts fylder hun 40 år.

Simi Jan har haft nogle af verdens mest barske områder som sin arbejdsplads. Hun har boet flere år i både Pakistan og Afghanistan, hvorfra hun som freelancer for forskellige medier og som journalist for TV2 har berettet om menneskers skæbner under katastrofer og krig.

I dag bor hun i Gentofte sammen med sin mand, sine to små børn og sin mor. Moren har sin egen afdeling i hjemmet.

Huset indrettede familien for få år siden, da Simi Jans mor blev alvorligt syg af kræft. Simi Jan - der ellers netop var flyttet til Istanbul som korrespondent for TV2 Nyhederne - insisterede på at tage sig af hende og flyttede hjem. Moren overlevede mod alle odds, og oplevelsen mindede datteren om, hvad der virkelig betyder noget i tilværelsen: Hendes nærmeste.

- I Mellemøsten siger de: "I morgen er ikke en garanti". Det bliver virkelig understreget, når man går gennem en krise, siger fødselaren.

Simi Jan boede en stor del af sin barndom i Værebroparken sammen med sine forældre og tre yngre søstre. Forældrene blev skilt, da hun var 14 år - på morens initiativ.

Netop hendes mors historie er omdrejningspunktet for en bog, som Simi Jan arbejder på for tiden, og som hun satser på at kunne udgive til efteråret. Moren blev gift som 16-årig og kom to år senere til Danmark, og hun har ifølge sin datter levet et hårdt liv.

Om kræftdiagnosen - og baggrunden for bogen - fortæller Simi Jan:

- Pludselig fik min mor en dødsdom - og så tænkte jeg: Den vigtigste historie er hendes historie. Den overgår mange af de frygtelige historier, jeg har fortalt fra krigszonerne. Jeg er nødt til at skrive den.

Simi Jan arbejder fortsat for TV2 - nu som freelancer.

Sin fødselsdag fejrer hun i København med venner og familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce