Annonce
Danmark

Alt for tæt på højspændingsledning: Det var forbudt at læsse af i landmands silo

Martin Wahl mistede sin Scania, fik et chok og en masse knubs, da han kørte på 60.000 volt. Sikkerhedsstyrelsen slår nu fast, at han slet ikke måtte arbejde der, men det hr flere gjort. Foto: Christian Nordholt
Det var ulovligt at læsse foder af der, hvor Martin Wahl fik 60.000 volt gennem sin lastbil. Flere chauffører har arbejdet i farezonen uden at blive advareret.

HØJSPÆNDING: Martin Wahl overlevede mirakuløst, da han sidste uge kørte sin lastbil på en luftleding og fik 60.000 volt direkte ned i bilen.

Nu slår Sikkerhedstyrelsen fast, at han under ingen omstændigheder måtte arbejde i det farlige område med sin lastbil:

- Loven er ret klar og nej - man må slet ikke arbejde så tæt på højspændingsledningerne, siger Sikkerhedsstyrelsens Kommunikationschef, Mette Cramon.

Hun bekræfter også, at der er sket en lignende ulykke samme sted for tre år siden, og at landmanden ved den lejlighed blev instrueret om, at man ikke må arbejde i området med høje køretøjer.

Sikkerhedsstyrelsen sender en af de nærmeste dage tilsynsfolk ud for at undersøge nærmere, om der er andre forhold, der skal tages stilling til. Styrelsen vurderer dog ikke hvem, der har ansvaret for, at der er blevet flere gange er blevet arbejdet under den livsfarlige højspænding. Den del beder Sikkerhedsstyrelsen Arbejdstilsynet om at tage sig af.

Annonce

Ulovligt arbejde

Mandag kørte vognmand Martin Wahl på en højspændingsledning med sit tippelad i Gelsted på Fyn, hvor han netop havde læsset foder af.

Nu fastslår Sikkerhedsstyrelsen, at der slet ikke må arbejdes i det område med et køretøj som dette. Det ligger for tæt på højspændingens sikkerhedszone.

Men flere har arbejdet samme sted uden at blive informeret om forbuddet, selv om der skete en lignende ulykke samme sted for tre år siden.

Flere var i farezonen

Vognmand Martin Wahl var ikke blevet advaret eller instrueret, da han fik sit livs chok, en masse knubs og en total udbrændt lastbil sidste mandag i Gelsted.

Han havde ellers rutinemæssigt ringet til landmanden inden ankomst for at høre, om der var noget han skulle være opmærksom på. Heller ikke papirerne fra foderleverandøren, DLG, indikerede, at han ikke måtte køre ind.

Nu viser det sig, at han ikke er den eneste, der har bevæget sig rundt i en lastvogn med tippelad faretruende tæt på 60.000 volt for at læsse foder af. Det har flere gjort, siden det sidst gik galt i oktober 2016, da en tysk chauffør ramte højspændingen.

Chauffør Erik Hecquet fra Horsens har to gange læsset af hos samme landmand, og han blev ikke advaret af hverken landmanden eller foderleverandøren, om at han ikke måtte køre derind:

- Nej det har jeg ikke vidst noget om, siger han.

Erik Hecquet mener, at der burde have været tydelig skiltning om, at man ikke må arbejde der. Ved nærmere eftertanke har han svært ved at forstå, at der overhovedet er et foder-depot der:

Skilte op

- Bondemanden må jo heller ikke engang selv køre ind og hente foderet, når vi ikke må arbejde der. Han kommer jo med en traktor med grab og en stor vogn, så han må da ikke køre derind, siger Erik Hecquet.

- Da det skete sidst, skulle Energi Fyn eller nogen efter min mening have sagt til landmanden: Enten så flytter du det skur (siloen), eller også sætter vi skilte op, så ingen kommer derind, siger Erik Hecquet.

Han føler dog ikke selv, han har været i fare, for han så højspændingsledningerne, og derfor valgte han at læsse af på en anden måde end Martin Wahl, der bakkede ind for at læsse foderet af i tørvejr.

- Når jeg kan se, det er noget lort, så kører jeg ikke derind. Jeg holdt på langs af bygningen, så halvdelen af det blev tippet af udenfor bygningen, og så måtte landmanden selv skubbe det ind. Det har jeg ikke hørt noget for, siger Erik Hecquet.

Men det var ikke rart for ham at se billederne af, hvad der kan ske, når man får 60.000 volt gennem sin lastbil:

- Jeg er kun glad for, at Martin er overlevet. Han har været ekstremt heldig efter min mening.

Der var ikke meget tilbage af Martin Wahls Scania, da han onsdag var tilbage ved ulykkessteder i Gelsted. Sikkerhedsstyrelsen slår nu fast, at han der slet ikke må arbejdes i det område, men det er Martin Wahl og andre ikkeblevet advaret om. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce