x
Annonce
Danmark

Sikkerhedsbranche klar til mere intelligent overvågning

Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Branchedirektør kalder melding fra statsminister om øget overvågning for et paradigmeskifte.

Der er masser af muligheder for at øge overvågningen og gøre det på en mere intelligent måde.

Det siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i Berlingske har bebudet nye tiltag på området.

- Teknologi til ansigtsgenkendelse har nået en kvalitet og et prisleje, der gør, at den efterhånden kan bruges mange steder.

- Der er også software, der kan give en alarm, hvis mange personer er samlet bestemte steder og begynder at slås.

- Eller hvis en ting er blevet efterladt og har stået der længe, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation for virksomheder, der beskæftiger sig med blandt andet videoovervågning, indbrudssikring og terrorsikring.

Direktøren glæder sig over meldingen fra landets statsminister.

- Det lyder i mine ører som lidt af et paradigmeskifte.

- Nu har man i mange år haft en diskussion om, hvad der er vigtigst: Beskyttelsen af privatlivet eller bekæmpelse af kriminalitet.

- Det lyder for mig, som om at Mette Frederiksen tydeligt går ud og siger, at det er kriminalitetsbekæmpelsen, der er vigtigst, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Der findes omkring halvanden million overvågningskameraer i Danmark.

Regeringen vil ifølge Berlingske opsætte yderligere 300 flere kameraer og gøre det obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere tv-overvågning i politiets register POLCAM.

Desuden skal politiet og Politiets Efterretningstjeneste i "ekstraordinære situationer" have mulighed for at overtage al tv-overvågning i hele Danmark og overvåge i realtid.

Men selv om regeringen vil skrue op for overvågningen, bør man ifølge Kasper Skov-Mikkelsen også stille krav til branchen.

- Man kan godt indbygge nogle garantier og stille krav til mine medlemmer om, at de skal leve op til et vist kvalitetsniveau.

- På den måde kan man sikre, at man ikke bare slipper det fuldstændig løs derude, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

For selv om branchen er i rivende vækst og omsætter for over en milliard kroner om året i Danmark, skal udviklingen ikke forceres, mener han.

- Vi vil meget gerne have en afbalanceret udvikling, så vi ikke pludselig står i den situation, at alle er blevet meget trætte af tv-overvågning, og vi så skal til at pille det hele ned igen, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Regeringen præsenterer ifølge Berlingske sin sikkerhedspakke torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce