Annonce
Erhverv

Sidste års tørke får jordbruget til at holde på pengene

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tørke og lave priser på animalske produkter er skyld i, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

Tørken gjorde ondt på landmændene sidste år, og den har heller ikke ligefrem sat fut i jordbrugets købelyst.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvori det fremgår, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

I forhold til året før - 2017 - faldt investeringerne med 15 procent målt i faste priser, altså priser der er renset for inflation.

Faldet skyldes blandt andet, at 2018 var et "skidt år" for landbruget økonomisk set med tørke og lave priser på animalske produkter.

- Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere, skriver Danmarks Statistik.

Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner, hvor eksempelvis investeringerne i svinestalde faldt med 17 procent.

Udviklingen er i tråd med en tendens, som begyndte i 2014. Bortset fra en lille stigning i investeringer fra 2016 til 2017 har kurven været nedadgående.

Sammenlignet med 2013 var jordbrugets investeringer sidste år faldet med over en tredjedel.

Sommeren 2018 var varm, solrig og tør. Tørken var værst i vækstperioden fra maj til juli. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var det i den periode med stor sandsynlighed den tørreste i 99 år.

Den varme og frem for alt meget tørre sommer resulterede i, at høstudbytterne faldt. På grund af efterspørgslen steg salgspriserne på afgrøderne til gengæld og kompenserede dermed for en del af tabet.

Desuden måtte landmændene konstatere faldende priser på animalske produkter, dog var en stigende produktion medvirkende til, at indtægterne ikke faldt tilsvarende.

Jordbrug dækker over landbrug, skovbrug og gartneri.

/ritzau/

Annonce
"Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018" fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce