Annonce
Mærkedage

SF-nestor blev EU-begejstret efter skepsis

Margrete Auken har gennem fire årtier været en kendt politisk figur, i Danmark og internationalt. Mandag den 6. januar fylder hun 75 år, men hun er kun lige gået i gang med sin fjerde valgperiode i Europa-Parlamentet og har ikke givet udtryk for, at hun er mæt af politik. Vælgerne er heller ikke mætte af hende, for knap 200.000 stemte personligt på Margrete Auken ved valget til Europa-Parlamentet sidste år. (Arkivfoto) Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Margrete Auken, som 6. januar fylder 75 år, er i gang med sin fjerde periode i Bruxelles. Hun meldte sig i 1972 ind i SF efter Danmarks ja til Fællesmarkedet.

75 199.522. Så mange danskere satte deres kryds ved SF's Margrete Auken ved europaparlamentsvalget 26. maj sidste år.

Med tredjeflest personlige stemmer i landet beviste parlamentets "grand old lady", som mandag den 6. januar fylder 75 år, at alder ikke behøver at være nogen hindring i politik.

Margrete Auken var allerede en veteran i dansk politik, da hun i 2004 blev valgt ind i Europa-Parlamentet for første gang af indtil nu fire gange.

Hun sad i Folketinget fra 1979 til 1990 og igen fra 1994 til 2004. I sidstnævnte periode var hun medlem af Folketingets Præsidium.

Den cand.theol.-uddannede kvindes holdning til et fælles europæisk projekt har ændret sig meget, siden hun i 1972 meldte sig ind i SF.

Det skete, dagen efter at Danmark 2. oktober 1972 havde meldt sig ind i Fællesmarkedet ved en folkeafstemning.

Margrete Auken havde selv været aktiv i organisationen Teologer mod Fællesmarkedet, og hendes skuffelse var stor over det danske ja.

- Vi troede helt alvorligt på, at Danmark ville blive opsuget ikke mindst af det store Tyskland, hvis vi blev medlem.

- Vi opfattede den frie bevægelighed først og fremmest som kapitalens frie bevægelighed, sagde hun i 2012 i et interview med Information.

Siden kom hun til at ændre sin holdning til det europæiske samarbejde, og i 2004 blev hun valgt til Europa-Parlamentet for første gang.

Det kunne dog være blevet til en kort karriere i Bruxelles.

SF's hovedbestyrelse ville nemlig have hende til at være en del af Europa-Parlamentets venstreorienterede gruppe, GUE-gruppen. Det nægtede hun.

- Der er to muligheder: Enten trækker jeg mig og går som parlamentariker, eller også melder jeg mig ind hos De Grønne, selv om hovedbestyrelsen har stemt for GUE-gruppen.

- Jeg vil ikke sidde i kommunistgruppen, sagde Margrete Auken dengang, og sådan blev det.

Margrete Auken var fra 1972 til 2015 også sognepræst i Frederiksberg Kirke.

Hun har siden 1968 været gift med Erik A. Nielsen, og sammen har de børnene Kirsten, Ida og Sune Auken.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce