Annonce
Struer

SF melder nu klart ud: Her skal ungdomsskolen i hvert fald ikke være

Anne Kirstine Bøge Petersen, der sidder i børne- og uddannelsesudvalget for SF i Struer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Struer Ungdomsskole skal flyttes, og politikerne i børne- og uddannelsesudvalget er lige nu i gang med en større proces i forhold til, hvor den skal være

Struer: Det skabte en vis debat, da det i forbindelse med Struer Kommunes helhedsplan for 0 til 18-års området kom frem, at Parkskolen i Struer blev udpeget som nyt hjem for Struer Ungdomsskole.

Det gjorde skolen af rådgivningsfirmaet BDO, som Struer Kommune havde til at hjælpe sig med at lave helhedsplanen.

Der blev både stillet spørgsmålstegn ved, hvor det lige var, man havde tænkt sig, at ungdomsskolen skulle være på Parkskolen, og om det i det hele taget er hensigtsmæssigt at placere en ungdomsskole i forbindelse med en folkeskole.

De unge, som kommer i ungdomsskolen, har nemlig givet udtryk for, at de netop kommer der, fordi det er noget andet end folkeskolen.

Det argument forstår de lokale SF'ere, som nu gør klart, at partiet ikke mener, at Struer Ungdomsskole skal placeres i forbindelse med en folkeskole.

- Det skal være et andet tilbud, for nogle af dem, der bruger ungdomsskolen, har det ikke så godt med folkeskolen og har brug for, at det er et andet miljø, siger Anne Kirstine Bøge Petersen (SF), som sidder i børne- og uddannelsesudvalget.

Annonce

Mange gange taler man jo om, at unge har brug for et frirum fra den eksisterende folkeskole, og det er ungdomsskolen med til at skabe, så det ville være rigtig godt at få den placeret i egne lokaler, så de kan skabe det miljø, de har i dag.

Lars Møller Pedersen (S), børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Workshops på vej

Den lokale SF'er er sammen med resten af udvalget i gang med at finde ud af, hvad en ungdomsskole i Struer skal kunne, og hvor den skal ligge.

Som en del af den proces skal der i foråret afholdes nogle workshops, som skal danne grundlag for forvaltningens indstilling til politikerne på emnet.

Der planlægges to workshops i samarbejde med Struer Ungdomsskole samtidig med, at der nedsættes en koordinerende enhed, der skal omsætte resultaterne fra de to workshops til en egentlig plan for en stærkere ungeindsats i kommunen.

Det fremgår af referatet fra det seneste møde i børne- og uddannelsesudvalget.

Anne Kirstine Bøge Petersen fra SF kan ikke pege på nogen konkret placering af ungdomsskolen, men fortæller, at flere muligheder lige nu undersøges.

Lars Møller Pedersen (S), der også sidder i børne- og uddannelsesudvalget, er enig i, at det vil være mest hensigtsmæssigt at få placeret ungdomsskolen i egne lokaler og altså ikke i forbindelse med en folkeskole.

Frirummet

Socialdemokraten peger også gerne på en mulig placering.

- Man skulle prøve at kigge på Børnehuset Struerdalvej (i Struer midtby, red.). Det er en spændende placering - tæt på Hullet og skaterfaciliteter, som ungdomsskolen i forvejen bruger, siger Lars Møller Pedersen og tilføjer:

- Mange gange taler man jo om, at unge har brug for et frirum fra den eksisterende folkeskole, og det er ungdomsskolen med til at skabe, så det ville være rigtig godt at få den placeret i egne lokaler, så de kan skabe det miljø, de har i dag.

Hos Venstre vil Claus H. Hansen ikke melde nogen entydig holdning til placerings-spørgsmålet ud nu, for der er - som han siger - flere forskellige modeller og konkrete placeringer i spil.

Formand for børne- og uddannelsesudvalget, Peter Vestergaard (R), vil heller ikke sige, at han endnu står et fast sted, men dog, at der er elementer i ungdomsskolen, han har svært ved at se ved en folkeskole. Dermed ikke sagt, at ingen dele kan ligge ved en folkeskole, lyder det fra formanden.

Her i cykelkælderen under Parkskolen i Struer blev det ikke, så nu er de lokale polikere ved at finde ud af, hvor Struer Ungdomsskole så skal være. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce