Livsstil

Sexologen: Er mænd vitterlig fra Mars?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Det er snart 30 år siden, at en af de største bestsellere "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus" af John Gray kom på markedet. Men den kan stadigvæk noget.

Den forklarer nemlig - selvfølgelig stærkt forenklet - hvorfor det åbenbart er så svært for mænd og kvinder at forstå hinanden. Bogen giver dog også håb i forhold til, at det kan lade sig gøre at nå hinanden i relationer og parforhold.

John Grays bestseller kom i slipstrømmen på rødstrømpetiden og sagde det ret frigørende: At når det gælder følelser og måden at udtrykke dem på, har kvinder ikke altid mere ret end mænd. Mænd og kvinder er bare forskellige, og når en mand for eksempel trækker sig i stedet for at diskutere parforholdsproblemer, er det ikke tegn på, at han er en ligeglad mandchauvinist. Det er bare den måde, han håndterer tingene.

Han er fra Mars. Kvinder er fra kærlighedsplaneten Venus, og de vil hellere tale ting grundigt igennem.

Problemet er klassisk. Jo mere hun presser på, desto mere trækker han sig.

Det mønster ser jeg jævnligt i parterapi, men jeg ser heldigvis også, at de to køn er overraskende ens på mange måder. Det vender jeg tilbage til.

"Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus" skitserer, hvor de to køn er forskellige biologisk, følelsesmæssigt og handlingsmæssigt. Mænd er eksempelvis mere løsningsorienterede, mere optaget af sex og ret stabile i deres stemningsleje.

Kvinders hormonbalance betyder, at vi svinger mere (vi har jo også en månedlig cyklus, vi skal leve med), og så har vi et større omsorgsgen og brug for en høj grad af samhørighed.

Ifølge John Gray svinger kvinders selvfølelse også tit fra "jeg er i orden" til "jeg dur ikke", mens mænd svinger, når det gælder nærhed. De er skiftevis "tæt på" og "på vej ind i hulen".

Forskellighederne er ifølge John Gray udgangspunkt for hele dynamikken. Dem skal vi med andre ord ikke ændre, for så risikerer vi, at den seksuelle tiltrækning og den fremdrift og fascination, der er mellem kønnene, ryger.

Det er blandt andet det, jeg oplever i parterapi, hvor par enten er blevet så ens, at seksualiteten dør, eller de er kommet så langt fra hinanden, at kærligheden holder op.

Nej, forskellene er fine, kunsten er at forstå det modsatte køns måde at udtrykke sig på. I min fortolkning er det en cocktail af lige dele Mars og Venus, der skal til. Det er vigtigt at tale sammen som par, men man skal også kunne stoppe og give masser af plads til nonverbale aktiviteter som sex. Lidt som sangteksten fra den populære romantiske komedie "Nothing Hill" med Hugh Grant og Julia Roberts: "You say it best, when you say nothing at all".

For ja, vi er forskellige, men jo mere vi taler om forskellene, jo mere fylder de også.

En nyere undersøgelse af kønnene viser også, at vi faktisk er mere ens end forskellige, og det kan vi bedre mærke end tale os til.

Listen her viser, at uanset om vi kommer fra Mars eller Venus, er vi en del af det samme solsystem:

Mænd (og kvinder) bliver sårede og føler smerte.

Mænd (og kvinder) er usikre og føler sig indimellem utilstrækkelige.

Mænd (og kvinder) har brug for at blive bekræftet i, at de er okay.

Mænd (og kvinder) bliver ængstelige, når de føler, at partneren trækker sig.

Mænd (og kvinder) er angste for afvisning.

Mænd (og kvinder) bekymrer sig for, om de er seksuelt tiltrækkende og tilfredsstillende for deres partner.

PS. Mænd er også komplicerede.

Med andre ord: Mænd og kvinder er fantastiske på hver deres måde og fortjener at blive respekteret og påskønnet for deres køn. For når det kommer til stykket, vil vi grundlæggende det samme - elske og blive elsket tilbage.

Gode råd til at nærme sig hinanden

1 Prøv at tale lidt mindre og vis lidt mere interesse for din partner.

2 Hvad binder dig og din partner sammen? Lav en liste.

3 Hvad ved din partner kan du ikke leve uden?

4 Jo mere du som mand er mand (tager ansvar, er galant og står ved dig selv), desto mere kvindelig bliver din partner - og vice versa. Kvinder kan især øve sig på med deres kropssprog at vise deres partner, at de påskønner ham.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce