Annonce
Livsstil

Sexologen: Er mænd vitterlig fra Mars?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Det er snart 30 år siden, at en af de største bestsellere "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus" af John Gray kom på markedet. Men den kan stadigvæk noget.

Den forklarer nemlig - selvfølgelig stærkt forenklet - hvorfor det åbenbart er så svært for mænd og kvinder at forstå hinanden. Bogen giver dog også håb i forhold til, at det kan lade sig gøre at nå hinanden i relationer og parforhold.

John Grays bestseller kom i slipstrømmen på rødstrømpetiden og sagde det ret frigørende: At når det gælder følelser og måden at udtrykke dem på, har kvinder ikke altid mere ret end mænd. Mænd og kvinder er bare forskellige, og når en mand for eksempel trækker sig i stedet for at diskutere parforholdsproblemer, er det ikke tegn på, at han er en ligeglad mandchauvinist. Det er bare den måde, han håndterer tingene.

Han er fra Mars. Kvinder er fra kærlighedsplaneten Venus, og de vil hellere tale ting grundigt igennem.

Problemet er klassisk. Jo mere hun presser på, desto mere trækker han sig.

Det mønster ser jeg jævnligt i parterapi, men jeg ser heldigvis også, at de to køn er overraskende ens på mange måder. Det vender jeg tilbage til.

"Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus" skitserer, hvor de to køn er forskellige biologisk, følelsesmæssigt og handlingsmæssigt. Mænd er eksempelvis mere løsningsorienterede, mere optaget af sex og ret stabile i deres stemningsleje.

Kvinders hormonbalance betyder, at vi svinger mere (vi har jo også en månedlig cyklus, vi skal leve med), og så har vi et større omsorgsgen og brug for en høj grad af samhørighed.

Ifølge John Gray svinger kvinders selvfølelse også tit fra "jeg er i orden" til "jeg dur ikke", mens mænd svinger, når det gælder nærhed. De er skiftevis "tæt på" og "på vej ind i hulen".

Forskellighederne er ifølge John Gray udgangspunkt for hele dynamikken. Dem skal vi med andre ord ikke ændre, for så risikerer vi, at den seksuelle tiltrækning og den fremdrift og fascination, der er mellem kønnene, ryger.

Det er blandt andet det, jeg oplever i parterapi, hvor par enten er blevet så ens, at seksualiteten dør, eller de er kommet så langt fra hinanden, at kærligheden holder op.

Nej, forskellene er fine, kunsten er at forstå det modsatte køns måde at udtrykke sig på. I min fortolkning er det en cocktail af lige dele Mars og Venus, der skal til. Det er vigtigt at tale sammen som par, men man skal også kunne stoppe og give masser af plads til nonverbale aktiviteter som sex. Lidt som sangteksten fra den populære romantiske komedie "Nothing Hill" med Hugh Grant og Julia Roberts: "You say it best, when you say nothing at all".

For ja, vi er forskellige, men jo mere vi taler om forskellene, jo mere fylder de også.

En nyere undersøgelse af kønnene viser også, at vi faktisk er mere ens end forskellige, og det kan vi bedre mærke end tale os til.

Listen her viser, at uanset om vi kommer fra Mars eller Venus, er vi en del af det samme solsystem:

Mænd (og kvinder) bliver sårede og føler smerte.

Mænd (og kvinder) er usikre og føler sig indimellem utilstrækkelige.

Mænd (og kvinder) har brug for at blive bekræftet i, at de er okay.

Mænd (og kvinder) bliver ængstelige, når de føler, at partneren trækker sig.

Mænd (og kvinder) er angste for afvisning.

Mænd (og kvinder) bekymrer sig for, om de er seksuelt tiltrækkende og tilfredsstillende for deres partner.

PS. Mænd er også komplicerede.

Med andre ord: Mænd og kvinder er fantastiske på hver deres måde og fortjener at blive respekteret og påskønnet for deres køn. For når det kommer til stykket, vil vi grundlæggende det samme - elske og blive elsket tilbage.

Annonce

Gode råd til at nærme sig hinanden

1 Prøv at tale lidt mindre og vis lidt mere interesse for din partner.

2 Hvad binder dig og din partner sammen? Lav en liste.

3 Hvad ved din partner kan du ikke leve uden?

4 Jo mere du som mand er mand (tager ansvar, er galant og står ved dig selv), desto mere kvindelig bliver din partner - og vice versa. Kvinder kan især øve sig på med deres kropssprog at vise deres partner, at de påskønner ham.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Elever tog et DM med hjem

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];