Annonce
Læserbrev

Service. Taxamangel på landet er et problem

Andreas Steenberg. Pressefoto

Debat: Mange steder i vores landsdel er det svært at få en taxa, når der er brug for en. Det hæmmer både udviklingsmulighederne i turismen, på kroer, hoteller og andre steder, men det er også træls, at man ikke få en vogn hjem fra byfest, bytur, bryllup og andet. Den nye taxalov virker ikke efter min mening. Landdistrikternes udfordringer skal tages op, når den nye lov fra 2017 skal evalueres.

HORESTA, som organiserer hoteller og restauranter, har lavet en undersøgelse, og mange steder på landet kan man ikke få en taxa. Som jeg ser det, skyldes det, at det er meget dyrt at starte og drive virksomhed:

Man skal stille 500.000 kroner for at starte op. Dernæst 40.000 kroner per bil og hertil omkostninger til taxameter, selve bilen med videre. Så skal der altså tjenes penge! Og det kan man ikke i mindre byer. Selv i større byer som Herning, Viborg og så videre er det svært.

Jeg ser for mig, at taxa udvikler sig som turismebranchen, hvor der er meget at lave i perioder, hvorfor det er noget, man kan supplere sin indtægt med. For eksempel kunne hoteller med videre i Midt og Vestjylland måske have nogle deltidsansatte, der kunne køre bil for hotellet. Mange steder er der nok ikke arbejde nok til en bil 24 timer i døgnet året rundt. Men mindre kan også gøre det, hvis det at køre taxa kunne være en del af en virksomhed, som også laver andet. Eller som noget, men kunne supplere sin indtægt med. I al fald skal vi være klar til at tænke nyt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce