Annonce
Sport

Semenya vil ikke følge nye regler og løber ny distance

Ibrahem Alomari/Reuters
Løberen Caster Semenya stiller op i 3000-meterløb ved stævne og slipper for at tage hormonnedsættende medicin.

Den sydafrikanske løber Caster Semenya stiller op i 3000-meterløb ved Diamond League-stævnet i Stanford i Californien i slutningen af juni.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Dermed slipper Semenya for at tage hormonnedsættende medicin forud for løbet, som hun ellers skulle have gjort, hvis hun havde stillet op i favoritdisciplinen, 800 meter.

Nye regler fra Det Internationale Atletikforbund (IAAF) betyder nemlig, at sportsfolk som Semenya med et højt niveau af mandlige kønshormoner medicinsk skal sænke deres testosteronniveau, hvis de vil konkurrere på eliteplan inden for visse discipliner.

Semenya og Det Sydafrikanske Atletikforbund prøvede sagen ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), men fik ikke medhold, og dermed trådte de nye regler i kraft 8. maj.

I forbindelse med dommen slog CAS fast, at IAAF's regler er diskriminerende, men nødvendige for at sikre fair konkurrence.

Semenya sagde efter dommen, at hun nægter at tage medicin for at kunne konkurrere.

- Nej! Det er en ulovlig fremgangsmåde.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Men ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Hvis nogen vil stoppe mig, er det deres problem, ikke mit, sagde hun.

Sydafrikas Atletikforbund har valgt at anke dommen til Den Schweiziske Forbundsdomstol.

Stævnet i Californien bliver det første for Semenya, siden de nye regler trådte i kraft.

Den 28-årige sydafrikaner har vundet guld i 800-meterløb ved både OL, VM og diverse andre stævner og står noteret for den fjerdebedste tid på distancen nogensinde blandt kvinder.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce