Annonce
Danmark

Hvad vil det sige at 'medvirke': Omstridt læge skal i retten for sin rolle i selvmord

Ordet "medvirke" vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvad vil det sige at "medvirke" til selvmord? Det bliver omdrejningspunktet, når den fynske læge Svend Lings sag i dag behandles i Højesteret.

Kriminal: Ét ord vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Ordet er "medvirke". Lings er nemlig dømt for medvirken til selvmord i to og tre tilfælde ved de to tidligere retsinstanser, hvor han blev idømt først 40 dages som senere blev skærpet til 60 dages betinget fængsel for den gerning.

Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, vil nu over for Højesteret argumentere for, at ordet er anvendt forkert. Det fremgår af påstandsargumenterne, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Kernen i hendes argumentation er, at Svend Lings ikke har medvirket aktivt ved selvmord og selvmordsforsøg ved at være til stede eller ved at udskrive medicin. Han har derimod rådgivet om, hvordan man kan tage sit eget liv ved hjælp af almindeligt kendte lægemidler, og han har på en hjemmeside beskrevet, hvordan disse bruges mest effektivt. En hjemmeside, som ifølge justitsministeren er beskyttet af ytringsfriheden og ikke kan fjernes. Oveni kommer, at det er en menneskeret selv af afslutte sit liv.

Med Svend Lings' ord er der altså tale om, at han har refereret fra en lovlig hjemmeside og svaret på spørgsmål for at hjælpe nogen med at begå det selvmord, som de har ret til. Lings mener derfor ikke, at han har medvirket til selvmord, fordi han har refereret fra lovligt materiale til mennesker som vil udøve en menneskeret ved at slutte deres liv. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe syge, desperate og forpinte mennesker til en menneskeret, spørger han.

Annonce

Svend Lings

Svend Lings er pensioneret læge og bor i Kværndrup på Fyn.

Han er manden bag "Læger for Aktiv Dødshjælp", og han har offentlig gjort en manual til mennesker, som ønsker at begå selvmord.

Lings er ekskluderet af Lægeforeningen for at have handlet uetisk.

Hjalp med råd og dåd

Anklageren, Anne Risager, mener derimod, at Svend Lings ved "tilskyndelse, råd og eller dåd" forsætligt har medvirket til, at en konkret person har begået selvmord, og det er strafbart.

I ét af de tre forhold, Lings er dømt for, fortrød manden sit selvmordsforsøg og gennemførte det ikke, og her mener forsvaret således ikke, at der var tale om et selvmordsforsøg. Svend Lings kunne således ikke have medvirket til et forsøg, som ikke blev gennemført, lyder forsvarets argument.

Det mener anklageren dog gælder, fordi det har Landsretten allerede slået fast, og det er ikke Højesterets opgave at tage stilling til, om Landsretten har brugt reglerne rigtigt i sin bevisførelse.

Anklageren mener, at der samlet set skal ske en "markant skærpelse" af de 60 dages betinget fængsel, som Svend Lings blev idømt i Landretten. Omvendt går Svend Lings' forsvarer efter frifindelse eller subsidiært en mildere straf.

I dag fremlægger Hanne Rahbæk og Anne Risager deres argumenter for retten, men dommen afsiges først om en uges tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce