Annonce
112

Selv om vi nu kan give et klip i kørekortet, så tror jeg ikke, at det løser problemet

- Selv om vi nu kan give et klip i kørekortet, så tror jeg ikke, at det løser problemet, siger leder af færdselspolitiet, Henrik Glintborg. Foto: FDM.
Landets 12 politikredse sætter ind med en uopmærksomhedskontrol frem til søndag. Det er især mobiltelefoner, der forstyrrer bilisterne, og nu giver mobilsnak et klip i kørekortet. - Jeg tror desværre ikke, at vi får det udryddet, siger leder af færdselspolitiet.

Holstebro: Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.

Og en af de største syndere i forhold til uopmærksomhed er mobiltelefonen:

- Vi har ikke et nøjagtigt tal på, hvor ofte der sker færdselsuheld, fordi bilisterne har øjnene på telefonen og ikke vejen, siger leder af færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Glintborg.

Men det er ofte, at politiet støder på bilister, der har øjnene rettet mod telefonskærmen, og fra midt i sidste uge, så var straffen ikke længere bare en bøde, men også et klip i kørekortet.

- Fordelen ved at give et klip fremfor bare en bøde er, at det også har en fremadrettet effekt. En bøde kan man betale, og så er man videre. Har man først fået et klip, så står det i "banken" i tre år. Det kan måske få nogle til at tænke sig bedre om, siger Henrik Glintborg.

I løbet af den første lille uge, hvor det har kostet et klip i kortet at have fokus på mobiltelefonen fremfor kørslen, er der uddelt tre klip i Holstebro, oplyser Glintborg:

- Selv om vi nu kan give et klip i kørekortet, så tror jeg ikke, at det løser problemet. Mobiltelefonen fylder så meget i manges liv, at de slet ikke er bevidste om, at de bruger den, siger Glintborg.

- Derfor forventer jeg også, at vi fremadrettet kommer til at uddele mange flere klip for uopmærksomhed.

Annonce

Især de tungeste

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter gennemførte i foråret 2017 en undersøgelse, hvor man på by-, lande- og motorveje så nærmere på, hvad 26.000 trafikanterne foretog sig bag rattet.

Undersøgelsen slog fast, at cirka seks procent af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt lastbiler er et problem. Mens cirka seks procent af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 procent, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce