Annonce
Mad og drikke

Seks juleøl i test: Den bedste koster 18 kroner

Den første fredag i november er også kendt som J-dag - dagen hvor mange bryggerier sender årets julebryg på gaden med nisseklædt festivitas. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
J-dag er overstået, og nu er der halvanden måned til at gå på jagt efter sjove juleøl. Vi har fundet seks, som alle giver value for money.

De sidste græskar er trillet ud af butikkerne, og vi skal i gang med en ægte dansk tradition: juleøl.

Vikingerne holdt ikke jul, de drak jul, når de i januar fejrede, at årets mørkeste tid var overstået. Tager man en tur i byen den første fredag aften i november, når de store bryggerier frigiver deres juleøl, kunne man godt tro, at vi i dag blot har rykket vikingernes juledruk et par måneder frem.

Der sendes langt over 1000 nye øl på markedet i Danmark hvert år, og en stor del af dem er juleøl. Det er ingen kunst at finde specialøl med næsten alt, hvad en tørstig sjæl kan begære af julede ingredienser; eksempelvis appelsinskal, nelliker, kanel, vanilje og chokolade.

Derfor har vi været på indkøbstur i en helt almindelig Fakta og Føtex for at finde øl, der holder sig nogenlunde til opskriften på en normal øl - malt, humle, gær og vand - og som i øvrigt er til at betale.

I dagens felt er der både india pale ale, bock, undergæret julebryg, ale og brown ale, og blandt dagens fire flasker og to dåser er der særligt to, som fortjener at blive fremhævet.

For vi er jo ikke vikinger mere - vi lever vores liv i forholdsvis velisolerede huse og lejligheder og har ikke brug for at drikke os fra sans og samling for at holde resten af livet ud. Derfor er Svaneke Bryghus’ IPA med grapefrugt-bitterhed og citrus-sommerstemning et forfriskende anderledes bud på en juleøl, som ikke drukner i mørke toner og overdreven sødme.

Har du mere lyst til en traditionel, mørk juleøl, fås den også med et tvist. Fur Bryghus’ Vulcano Julebryg dufter behageligt af blomster og nybagt rugbrød, og den friske eftersmag er i særklasse den længste blandt øllene i dagens test. Det er en god hyggeøl.

Øllene er indkøbt i ugen op til fredag den 1. november, og de vil i den kommende tid få selskab på hylderne af endnu flere juleøl fra både danske og udenlandske bryggerier. Der kan være forskel på de enkelte forretningers udbud af juleøl.

Annonce

FAKTA Vikingerne fejrede lysets genkomst med øl

Vikingerne drak øl fremstillet af byg i anselige mængder, fordi det var mere sikkert end at drikke vand, der kunne være forurenet. Vikingernes øl blev fremstillet både med lav og høj alkoholstyrke, så der også var øl, som børn kunne drikke.

Vikingerne var formentlig blandt de første til at brygge en særligt kraftig øl til jól-festen i januar, hvor man - også med indtagelse af den krydrede og søde mjød - fejrede, at den mørkeste tid var overstået, og lyset begyndte at vende tilbage. Vikingerne “drak jul” og skålede for guderne i håb om et godt, nyt år.

Forbilledet for nutidens julebryg (og i øvrigt også påskebryg) så lyset i sidste halvdel af 1600-tallet, da Paulaner-munkene i München begyndte at brygge en dobbelt-bock med navnet Salvator (frelser). Den betragtes som forbilledet for danske højtidsøl. De Forenede Bryggerier i København fremstillede i 1891 en bock-juleøl, som fik navnet Julebryg Salvator.

En bock var oprindelig en overgæret øl (se fakta-artiklen), men i dag brygges typen med undergær og dermed ved en lavere temperatur. Den har tydelig maltsødme og en moderat bitterhed.

Kilder: Videnskab.dk og Nationalmuseet

FAKTA Undergær og overgær

Undergær arbejder ved en lav temperatur, 10-16 grader, og omdanner næsten alt sukkeret i malten til alkohol og kuldioxid. Når gæringen er slut, synker gæren til bunds i bryggen. Pilsner og lagerøl er blandt andre kendte typer af undergæret øl.

Typisk har en undergæret øl mindre sødme i smagen og mere tydeligt humlepræg. Der er selvfølgelig undtagelser, fx Willemoes Julebryg fra Bryggeriet Vestfyn, som er en undergæret øl. Den har tydelig sødme i smagen og holder i øvrigt 7,5 procent alkohol, som også bidrager til mundfylden og sødmen.

Til overgæring bruges andre gærstammer, og gæringen foregår ved en temperatur mellem 18 og 25 grader. Ved overgæring er det ikke alt sukker i malten, som omdannes til alkohol og kuldioxid, og øllen får derfor mere sødme og fylde i munden.

De mørke, sødmefulde og ofte alkoholrige juleøl, som brygges i dag, er typisk overgærede øl - det gælder blandt andet de belgiske klosterøl, stout, barley wine og porter (der dog også kan brygges som undergæret) - samt ipa hvis mest fremtrædende kendetegn dog ikke er sødme, men bitterhed fra en generøs mængde af humle. En undtagelse er dansk julehvidtøl, som er mørk og har megen sødme, men ikke meget alkohol - disse øl er typisk undergæret.

Hvedeøl er en anden undtagelse; selvom de oftest er lyse og har en moderat alkoholprocent, brygges de med overgær som fremkalder den karakteristiske duft og smag af banan, koriander og nelliker.

Kilder: Bl.a. Ølakademiet og Carlsberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Kaldte betjent for magtliderligt svin

Annonce