Annonce
Sport

Sejr på 25 mål: Det var der ingen ben i

Danmark vandt åbningskampen ved VM-slutrunden med hele 25 mål, men Australien var godt nok også dårlige. Søndag bliver det 300 procent sværere, når modstanderen hedder Sydkorea. De vandt deres første kamp over Frankrig. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Modstand var der stort set intet af, da Danmark indledte VM-slutrunden i Japan med sejr på 37-12 over Australien, der ikke havde ret meget begreb om at spille håndbold.

JAPAN - KUMAMOTO: Kan du huske de sjove fiskereklamer med Minna og Gunnar?

Det var dem med Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen, der altid sluttede med ordene "Det er der ingen ben i".

Afslutningsreplikken kan vi også bruge om Danmarks åbningskamp ved VM mod Australien.

Den var der altså heller ingen ben i.

Det blev til den forventede storsejr over en virkelig svag modstander, der ikke havde meget begreb om, hvad håndbold egentlig handler om.

Det illustrerede en situation i første halvleg egentlig meget godt. Australien var i angreb, da armen kom op, og så har man jo som bekendt stadig seks afleveringer at gøre godt med.

Den regel havde Heather Cooper tilsyneladende ikke helt tjek på. Hun løb i hvert fald hjem med det samme og stod helt alene nede i forsvaret, mens holdkammeraterne desperat forsøgte at slide sig igennem. Måske var hun bare forudseende og i virkeligheden godt klar over, at holdet ville smide bolden væk få sekunder senere.

Danmark lammetævede Australien med 37-12. Altså en sejr på ikke mindre end 25 mål.

Den totalt ensidige forestilling gav naturligvis landstræner Klavs Bruun Jørgensen chancen for at give spilletid til alle i truppen. Og den mulighed udnyttede han selvfølgelig. Samtlige 16 spillere fik stort set lige mange minutter på banen - og Danmark undgik skader.

Annonce

Kampen i tal

Danmark - Australien 37-12 (17-4)

Stillinger undervejs

5-3, 9-4, 13-4, 23-5, 31-8, 33-10.

Mål, Danmark: Trine Østergaard 6, Lærke Nolsøe 5, Simone Böhme 4, Mie Højlund 4, Sarah Iversen 3, Anne Mette Hansen 3, Lotte Grigel 3 (1), Kristina Jørgensen 3, Stine Jørgensen 3 (3), Louise Burgaard 2, Freja Cohrt 1.

Udvisninger

Danmark 2, Australien 8

Tilskuere: 1400

Helt efter planen

Så det var bestemt positivt og en fin måde at åbne turneringen på.

- Det var lige, hvad vi havde håbet på. Jeg er meget tilfreds. Vi havde talt om, at vi skulle være koncentrerede, og det synes jeg i det store og hele, at vi formåede, selvom der var så stor forskel, sagde landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Samme opfattelse havde Louise Burgaard.

- Det var en fin kamp at få alle i gang på. Vi fik hurtigt nerverne rystet, og derefter handlede det udelukkende om fokus. Nu ser vi frem mod Sydkorea. Det var vildt, at de slog Frankrig, mente Metz-spilleren.

Og hvad skal vi så generelt sige om den danske præstation?

Den er altså ret svær, for der var vel tre-fire klassers forskel på holdene.

Flere markerede sig fint. Trine Østergaard var bedste dansker og blev helt fortjent kåret til kampens spiller, selvom hun kun spillede en halvleg. Mie Højlund og Anne Mette Hansen viste også, at de er VM-klar.

Men det var der altså ingen ben i.

Sejren på 37-12 var et mål mindre end, da Danmark sidst mødte Australien. Det var ved OL i Sydney i 2000. Dengang vandt Danmark med 38-12.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce