Annonce
Holstebro

Scleroseforeningen: "You go girl"-vandring den 1. maj over hele landet

Connie og Kathrine er holdkaptajn for hvert sit deltagerhold ved Skleroseforennigens march "You go girl" den 1. maj. Privatfoto

Holstebro: To tredjedele af de 16.000 danskere, der har sklerose er kvinder. Hvorfor kan kun forskning vise, og derfor lancerer Scleroseforeningen en ny march kaldet "You go girl" den 1. maj. Marchen skal sætte fokus på sklerose hos kvinder, og understøtte den forskning, der skal belyse denne udvikling, der har været stigende de seneste år.

Omkring 100 mennesker har oprettet gåhold af venner, familie og bekendte til You Go Girl fordelt forskellige steder i hele landet. Og der er også oprettet hold i Holstebro. Holdkaptajnerne for de to hold, der går i Holstebro, er Connie og Kathrine. De har begge mand, børn og arbejde, og så har de sklerose.

- Jeg går med i You Go Girl sammen med min mor og svigermor, fordi jeg gerne vil skabe opmærksomhed omkring en sygdom, som i den grad har vendt op og ned på min og min families hverdag. På grund af sygdommen har jeg ikke mulighed for at tage del i andre former for indsamlinger til fordel for forskning i sklerose, men med et walk som You Go Girl kan jeg gøre mit for at sætte fokus på sygdommen, siger Kathrine i en pressemeddelelse.

Man kan melde sig på et hold i Holstebro, støtte indsamlingen og læse mere om You Go Girl på skleroseforeningens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce