Annonce
Indland

Scherfigs nye film får hård medfart af udenlandske anmeldere

Den danske instruktør Lone Scherfigs film "The Kindness of Strangers" blev torsdag vist på Berlinalens åbningsaften. Her ses Scherfig (tredje fra venstre) med skuespillerne fra filmens stjernespækkede rolleliste.

Filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, åbnede torsdag med Lone Scherfigs nye film "The Kindness of Strangers".

Der er ikke mange pæne ord til Lone Scherfigs nye film "The Kindness of Strangers" fra en række udenlandske anmeldere, efter at filmen torsdag aften er blevet vist ved filmfestivalen Berlinalens åbning i Berlin.

Den britiske avis The Guardian giver filmen to ud af fem stjerner og kalder den "et mærkeligt valg for Berlinalens åbningsaften".

- Det kunne have været et hjertegribende moderne eventyr, men det er et eventyr, der løser begge dele af ligningen forkert, skriver The Guardian.

- På den ene side giver filmen dig noget ejendommeligt og usandsynligt, og på den anden side tynger den det ned med en kedelig realisme, som ikke virker overbevisende.

Det er den første film, som Lone Scherfig både har skrevet og instrueret, siden "Italiensk for begyndere", der ramte biograflærrederne for 19 år siden.

"The Kindness of Strangers" er et såkaldt ensembledrama om en række personer, hvis skæbner tilfældigt flettes sammen i New York.

Anmelderen på The Hollywood Reporter, der er et branchemagasin for underholdningsindustrien i USA, er heller ikke begejstret for den danske instruktørs seneste film.

- Alting føles mekanisk, som om forfatteren og instruktøren har planlagt karakterernes interaktion i et skema, frem for at udforske de komplicerede og rodede måder, hvorpå virkelige mennesker er forbundne, lyder kritikken.

Også magasinet Variety kalder handlingen i filmen "et underligt sammensurium af socialrealisme", der er "svært at sluge".

Blandt danske anmeldere er der mere begejstring at finde.

Filmmagasinet Ekko skriver i en reportage fra filmfestivalens åbningsaften:

- "The Kindness of Strangers" fungerer fra første til sidste øjeblik med den helt særlige blanding af humor og humanisme, som Scherfig mestrer som få andre instruktører i dag.

Til gengæld er filmen ikke så sprælsk, som hendes tidligere film, skriver Ekko.

Jyllands-Postens anmelder har set filmen med blandede følelser.

- Autenticitet og universel, menneskelig relevans finder man i karakterernes følelser og deres udvikling, ikke i deres konkrete handlinger eller kronologien af dem, skriver Jyllands-Posten.

- Og det er besynderligt nok filmens svaghed, at Lone Scherfig næsten har haft for meget på hjerte, for mange karakterer, hun ville give liv, og dermed ender med at servere dem halvbagte.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce