Annonce
Udland

Saudi-Arabien fordømmer Netanyahus plan om annektering

Det saudiarabiske kongehus lægger afstand til Israel og Netanyahu efter flere års tilnærmelser.

Saudi-Arabien fordømmer Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, valgløfter om at annektere mere af Vestbredden som "en meget farlig optrapning".

Saudiaraberne har indkaldt arabiske udenrigsministre til krisemøde.

Den kortfattede og skarpt formulerede erklæring fra det saudiarabiske kongehus er en markant udmelding fra en regional stormagt i Mellemøsten. Saudiaraberne har ellers i de seneste år nærmet sig Israel.

Jordan og FN har tidligere taget afstand fra forslaget, som Netanyahu har fremsat før.

- Der er ingen fred uden, at de palæstinensiske områder gives tilbage til palæstinenserne, lyder erklæringen. Saudi-Arabien har indkaldt arabiske udenrigsministre til et krisemøde om sagen.

Organisationen for Islamisk Samarbejde, som omfatter 57 lande, fordømmer også Netanyahus forslag.

Det samme gælder landene ved Den Persiske Bugt, som har et særligt samarbejdsorgan, GCC. Dette råd omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

- Hvis Netanyahu gør alvor af sit valgløfte, vil det være "en israelsk erklæring om at afslutte fredsprocessen", siger Den Arabiske Liga.

Netanyahu siger, at det er vigtigt at handle nu, da USA's præsident, Donald Trump, fremlægger en fredsplan for Mellemøsten efter Israels parlamentsvalg 17. september.

Netanyahu siger, at han vil begynde at annektere dele af Jordandalen på Vestbredden og den nordlige del af Det Døde Hav.

Den kommende amerikanske fredsplan for Mellemøsten er ifølge Netanyahu "en historisk mulighed for at indføre israelsk suverænitet over bosættelser i Judæa og Samarra".

Det er de bibelske navne for den sydlige og nordlige del af Vestbredden.

Palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat, kalder en annektering for "klart ulovlig".

Israel besatte vestbredden og Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Der bor i dag over 2,5 millioner palæstinensere i områderne samt næsten 700.000 jødiske bosættere.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce