Annonce
Struer

Sansefestival for 10. gang - i år større end nogensinde

Den første Sansefestival fandt sted i 2010, og siden 2012 har det været en fødevarefestival. Arkivfoto
Sansefestivalen i Struer finder i år sted for 10. gang. Sans 2019 kan opleves lørdag den 17. august på havnen og i gågaden i Struer, og med cirka 120 stadeholdere bliver det større end nogensinde.

Struer: Det begyndte nærmest som en lille byfest og har udviklet sig til at være årets vel nok største begivenhed i Struer.

Der er tale om Sansefestivalen - eller blot Sans, som festivalen også kaldes. Den finder i år sted lørdag den 17. august, og der er tale om en jubilæumsudgave. Det er nemlig den 10. af slagsen siden debuten i 2010.

- Årets Sansefestival bliver den største nogensinde. Sidste år flyttede vi den til uge 33 efter ønske fra mange af de medvirkende. Den lå tidligere lørdag i uge 32, hvilket stadig er skolernes sommerferie. Det har været fint at rykke den en uge. Jeg tror, der var omkring 10.000 besøgende sidste år, og det er det højeste antal, der har været, siger Struer Kommunes turist- og eventchef Kim Høfler.

Claus Pedersen - der er projektkoordinator hos Strueregnens Turistforening og har meget med den praktiske afvikling af Sansefestivalen at gøre - har været med siden den første festival i 2010.

- Jeg vil tro, at der var omkring 30 stadeholdere det første år. Det var blandt andet den daværende turistchef og Struer Havekreds, der stod som arrangører. Der skulle ske noget i byen, så derfor tog de initiativ til arrangementet, der vel nærmest kunne beskrives som en blandet landhandel og en slags byfest, siger Claus Pedersen.

Når han laver en hurtig sammentælling af dette års stadeholdere, når han frem til et helt andet og meget større tal.

- I år er der mellem 115 og 125 stadeholdere, hvoraf flere er under samme teltdug, siger Claus Pedersen.

Annonce

Sans 2019

Årets Sansefestival i Struer foregår lørdag den 17. august på havnen og i gågaden. Sans 2019 har blandt andet følgende aktiviteter:

Musikalsk scene med bl.a. Vestjysk Bigband og DR VokalEnsemblet

Samtalekøkken med tre indslag

Skaldyrsområde med fiskeauktion

Nordvestjysk Fjordkultur med træskibe

Cable Fun

Vestjyske Dråber

Grænseløs - en kulinarisk rundrejse

Tid & tendenser

Det grønne univers med plantemarked

Feinschmeckeriet

Shoppingzone i gågaden

Mad i børnehøjde.

Mere strømlinet

Kim Høfler blev ansat i 2012, og han kunne godt se et stort potentiale i Sansefestivalen.

- Vi forsøgte at gøre festivalen mere strømlinet ved at gøre den til en fødevarefestival, som der på det tidspunkt kom flere af i Danmark. Det gjorde det blandt andet muligt at få præsenteret de lokale fødevarer, siger Kim Høfler.

- Vi synes selv, vi har fået skabt en god kvalitetsfestival, som vi kan arrangere uden det helt store budget, siger Claus Pedersen.

Foruden de mange smagsprøver er der også mulighed for at ernære sig med ny viden om mad.

Viden om mad

- Vi vil gerne, at de besøgende har mulighed for at få ny viden om mad - sidste år var det f.eks. omkring insekter som fremtidens mad. I år handler vores "tid & tendenser" om at spise vegetarisk, siger Kim Høfler.

Der er også mulighed for at blive klogere, hvis man aflægger visit i samtalekøkkenet, hvor et par af overskrifterne er: "Hvorfor er hot dog det perfekte måltid", og "Hvad er der nu i vejen med rugbrød?".

Området "vestjyske dråber" - hvor man kan smage øl, vin og spiritus - er i år klar med en nyskabelse: En "vin-version" af det fra London kendte Speakers' Corner.

Speakers' Corner

- Her har de enkelte stadeholdere mulighed for at præsentere netop deres vine - eller hvilket produkt de nu sælger. Her kan de - hvis de ellers har mod på det - stille sig op og måske ligefrem råbe vinens kvaliteter ud over forsamlingen, siger Kim Høfler, der er spændt på, hvordan det tiltag bliver modtaget.

Han har hørt, at Bent Hargaard fra Hargaard Vinimport på Thyholm skulle være blandt de modige, der tør stille sig op på den lokale udgave af Speakers' Corner.

Sansefestivalen har flere gange været ramt af regnvejr. Selvfølgelig, fristes man til at sige - vi befinder os jo i Danmark, hvor arrangørerne af udendørs begivenheder altid krydser fingre for vejrgudernes gunst.

- Vi har de seneste år garderet os mere mod regnvejret. Mange af aktiviteterne foregår i store telte, så man kan gå inde i tørvejr, siger Kim Høfler, der dog gerne ser, at solen skinner på jubilæumsudgaven.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce