Annonce
Debat

Samfund. Uligheden vokser - også i Holstebro

Karsten Filsø. Arkivfoto

Debat: Onsdag offentliggjorde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) en rapport om uligheden i Danmark. Desværre er resultatet entydigt.

Uligheden vokser.

På landsplan er den rigeste tiendedel blevet 16 procent rigere, imens den fattigste tiendedel er blevet 4 procent fattigere de seneste ti år. Og også i Holstebro viser tallene en stigende ulighed omend knap så kraftig.

Det er ikke sikkert, det er helt de samme mennesker, men forskellen på de rigeste og de fattigste er altså vokset. Dermed er uligheden blevet større.

En stigende ulighed øger skellene i samfundet, og det er urimeligt, at de fattigste reelt kommer til at betale prisen.

Desuden kan det blive sværere at løse store samfundsproblemer. Den globale klimakrise kræver indsatser, som betyder, at vi alle kommer til at betale i et eller andet omfang. Det er helt afgørende, at det sker på en fair og rimelig måde, hvor det ikke bare er de fattigste, som kommer til at betale. I værste fald vil det kunne blive svært at gennemføre nødvendige tiltag, hvis de ikke er fair og socialt rimelige. Protesterne fra de såkaldte "gule veste" i Frankrig er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Det er vigtigt at bekæmpe den stigende sociale ulighed. Lokalt, nationalt og internationalt. Der er nemlig også en tendens til, at uligheden mellem forskellige dele af landet vokser. Vi ser altså både stigende social og geografisk ulighed.

Danmark skal hænge sammen. Europa skal hænge sammen. Stigende social ulighed kan fører til konflikter og mangel på sammenhæng. I stedet for skattelettelser til de rigeste, skal vi af med kontanthjælpsloftet. Og EU's regionalfond bør aktivt bruges i kampen mod geografisk ulighed også i Danmark. Bare for at nævne et par eksempler.

Annonce
Thue Grum-Schwensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce