Læserbrev

Samfund. Landsforeningen af paradokser

Arkivfoto: Søren E. Alwan

Debat: Kommunerne har nedlagt køkkener på plejehjem.

Motivet var effektvisering og besparelser.

Derefter bevilger Folketinget 425 mill til etablering af køkkener på plejehjem for at fremme livskvaliteten for beboerne.

Enten har forbindelsen været afbrudt oppe fra. Eller, måske er det nede fra forbindelsen er blevet klippet?

Der etableres støjskærme og støjvolde for millioner.

Samtidig er bilfabrikkerne nødt til at tilføre elbilerne en støjkilde.

Den svage lyd fra fremtidens elbiler er så lav, at det for farlig i trafikken.

For ikke så længe siden fik landbruget tilskud til at dræne moser og vandhuller. Så de kunne få mere jord at dyrke.

Samtidig køre mere lige ud.

Det sled måske for meget på styretøjet at køre uden om?

Nu får det samme landbrug tilskud til at etablere moser og vandhuller. Hul i hovedet …

Hvordan kan regionerne være et lokalt islæt?

Det skal man vist op i et rumskib for at kunne få øje på.

I denne uge udtalte en repræsentant for Energinet sig om, hvorfor møllerne står stille, når det blæser …

I perioder kan det økonomisk bedre betale sig at lade dem stå stille.

Nu skal vi have øget kapaciteten med flere møller, der vel også skal stå stille, når det blæser en halv pelikan! Eller hvad er meningen?

Hvad skal vi bruge møller til, hvis de ikke skal producerer strøm?

Det er lidt upraktisk at bruge dem som " tørrestativ" …

Der må være et eller andet kugleskørt ved det afgiftssystem, og ved det prissystem, vi har. Måske begge dele.

Nøjagtig som ved spildvarme, når det bedre kan betale sig at fyre for gråspurvene på taget end bruge energikilden til opvarmning.

At møllerne helst skal stå der, hvor det blæser, og at noget skal transpores videre, kan vel ikke komme bag på nogen.

Ellers står vi med endnu et paradoks i hånden …

Hvorfor kan strømmen ikke være billigere i udkanten, hvor strømmen kommer fra?

Visse politikere står uden tvivl til optagelse som æresmedlemmer i Landsforeningen af Paradokser.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Holstebro

Sansefestivalen satte gang i ganerne

Struer For abonnenter

Nu begynder hun for alvor: - Det er et forfærdeligt vigtigt job

Struer For abonnenter

Først fuld trækkraft i direktion igen i starten af 2020

Erhverv

Handelskrig og ny strategi presser Mærsk

Leder For abonnenter

Det virker underligt og grådigt

Det er aldrig rart at få uforudsete udgifter. Men de er svære at slippe uden om - især hvis man er husejer. Der vil komme udgifter, som man ikke nødvendigvis var forberedt på - eller herre over. Arbejdet med at adskille spildevand og regnvand - den såkaldte kloakseparering - er et godt eksempel. Det er en politisk beslutning, som har medført ekstra udgifter til mange boligejere. I dagens avis kan du læse om et andet eksempel på uforudsete udgifter i jorden under villavejene. På Pile Allé i Holstebro er rækkehusene i sin tid opført med en - set med nytidens briller - håbløs tilslutning til fjernvarmenettet. Det betyder, at ejerne nu hver især står med en regning i omegnen af 100.000 kroner. Fjernvarmenettet skal vedligeholdes og opdateres, og det er typisk kun forbundet med udgifter for forsyningsselskabet og ikke boligejerne. Men en helt speciel tilslutningsmodel ved Pile Allé betyder, at Vestforsyning kan sende en regningen videre til husejerne. En regning på 100.000 kroner vil støje gevaldigt i de fleste husholdningskasser. Og risikere at slå bunden ud af nogle af dem. Men boligejerne skal ikke forvente hjælp fra Vestforsyning - selv om ejendommene på lige fod med alle øvrige kunder i årevis har betalt ind til vedligehold og udskiftning via regningen. Tværtimod ser det ud til, at Vestforsyning i sin tilgang forsøger at skubbe flest mulige udgifter over på beboerne. Arbejdet kræver to nye tilslutninger - en for koldt vand og en for varmt vand. For det kolde vand skal de betale en solidarisk pris for en ny tilslutning, hvilket er langt dyrere end de faktiske udgifter. For det varme vand forholder det sig stik modsat. Her opkræves ejerne prisen for omkostningerne - omtrent det dobbelte af prisen for en ny tilslutning efter den solidariske prisliste. Princippet ændrer sig altså, så boligejeren rammes hårdest. Boligejerne slipper næppe for en regning. Men det virker både underligt og grådigt, at principperne for prissætningen ikke er ens for det kolde og varme vand.

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro

Møbelvirksomhed udvider: Får 1000 kvadratmeter mere

Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

Annonce