Annonce
Danmark

Sag i Hedensted ikke enestående: Flere end 100 hunde efterlades hvert år

I 2018 modtog Vagtcentralen 111 opkald fra bekymrede borgere om hunde, der var blevet efterladt et offentligt sted. Hunden her på billedet er ikke en af dem. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral får mange opkald om efterladte hunde og melder om en generelt stigende tendens til, at folk dumper deres kæledyr på uansvarlig vis.

Hedensted: Sagen om en hund, der hele tirsdag nat stod bundet til træ over for Rema 1000 i Hedensted, er langt fra enestående.

Det fortæller Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, som hvert år modtager flere end 100 opkald om hunde, der er blevet efterladt fastbundet på et offentligt sted.

- Vi kender ikke baggrunden i alle sagerne, men når en hund står sådan i flere timer, handler det sjældent om, at ejeren har glemt den. Sygdom kan være indblandet, men det kan også være en bevidst handling, fordi ejeren ikke længere vil have hunden, siger Yvonne Johansen.

Annonce

Vagtcentralen 118

Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Den er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsageligt af foreningens støtter. Du kan ringe 1812, når du:

  • finder et dyr med tydeligt tegn på sygdom eller skade.
  • har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr.
  • har mistanke om uansvarligt ejerskab.
  • har påkørt et dyr, som overlever ulykken.

Får en ny familie

I den ulykkelige sag fra Hedensted er hunden blevet genforenet med sin ejer, men det sker langt fra altid.

- Hvis en efterladt hund har den lovpligtige chip, har politiet mulighed for at finde frem til ejeren. Ellers vil de typisk fremlyse hunden i tre dage, og hvis ingen henvender sig, kommer den ud på et af vores internater. Her prøver vi at finde en ny familie til den, siger Yvonne Johansen.

Hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral har man igennem de seneste år oplevet en stigende tendens til, at folk dumper deres kæledyr på uansvarlig vis, når de ikke længere vil have dem.

- Så bliver de efterladt til sig selv et sted, og en del af dyrene dør. Det er langt flest katte, der er tale om, men vi ser også flere hunde, marsvin og kaniner. Det er højsæson for at efterlade sine dyr lige omkring sommerferien, hvor de måske er blevet til besvær for ejeren, siger Yvonne Johansen.

Kontakt politiet

Hvis man - som i tilfældet i Hedensted - ser en efterladt hund, er den rigtige fremgangsmåde at ringe til politiet.

- Herreløse hunde hører under politiet, og det er dem, man i første omgang skal ringe til, hvis man har mistanke om, at en hund er blevet forladt af sin ejer. Men hvis politiet ikke har tid eller afviser at komme ud, så er man velkommen til at kontakte os. Hunden skal i hvert fald ikke ende med at komme i klemme i det hele, siger Yvonne Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];