Annonce
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Det er en sikkerhedsbarriere som denne, Saferoad anbefaler at bruge i forbindelse med for eksmpel julemarkeder. Bliver den påkørt, bøjer den og sætter sig fast i køretøjet og får det standset indenfor 10-20 meter - afhængigt af køretøjet. Foto: Saferoad.
Det ligger i navnet, at Saferoad Daluiso A/S beskæftiger sig med vejsikkerhed. Men hvad navnet ikke afslører, er, at de også arbejder med at gøre byrummet trygt og sikkert for borgerne at færdes i.

ODENSE: Adgangsbegrænsende foranstaltninger. Det er, hvad sælger Per Bruun beskæftiger sig med i Saferoad.

Man kunne kalde det terrorsikring, men det gør Saferoad ikke, og det er der en god forklaring på. Den vender vi tilbage til.

Men hvad er en adgangsbegrænsende foranstaltning så?

- Vi bidrager til at gøre det sikkert at færdes i trafikken, når man er bilist, cyklist eller gående. Vi plejer at sige i daglig tale, at alt der stikker op langs vejene, hvor du kommer, det er Saferoad. Byrumsinventar er så et forholdsvist nyt ben i forretningen, og vores vision at gøre byrummet mere sikkert, fortæller key account manager med ansvar for "citylife" Per Bruun.

Det betyder, at Saferoad blandt andet arbejder med at gøre det sværere for potentielle tyve at udføre for eksempel rambuktyverier.

- Førhen talte vi meget om rambuktyverier, hvor de kører ind i bygninger. Man snakkede ikke i så høj grad om sikring i byrummet generelt. Det har taget en drejning. I branchen taler vi om, at det kan skyldes, at vi er blevet bedre til at sikre os på andre måder - altså længere væk fra bygningerne. Så vi ikke bygningssikrer, men vi områdesikrer, siger han.

Annonce

Hvis vi tager en fantastisk festival som Tinderbox i Odense, der beklæder man hele området med hoffmann- og deltaklodser. Minus ved de klodser er bare, at hvis biler jagter ind i dem, er det jo beton. Hvad sker der med beton? Det splintres, og så er det faktisk projektiler, der farer igennem luften. Så her skulle man måske lige overveje, hvad der kunne ske.

Per Bruun, key account manager med ansvar for "citylife", Saferoad Daluiso A/S

Efter 9/11

Tingene ændrede sig i følge Per Bruun efter 9/11 - 11. september 2001.

I dag gælder det om at skabe et byrum, hvor man også sikrer sig imod den ultimative ondskab; terror. Hvor man sikrer sig mod lastbiler, der pløjer ind i julemarkeder eller folkemængder til nationale festdage, som vi har set det i Tyskland og Frankrig.

Her gælder det om at gøre det sikkert for borgerne på en måde, så vi ikke opdager, at der er blevet sikret.

- Pointen er, at man skal kunne færdes som blød trafikant, og at vi ikke skal signalere "her er spærret af, for her er farligt at være" og det ene og andet i forhold til terror eller andre ting, siger Per Bruun.

Demonstrationer og pop up-events

Noget af det, Saferoad bruger, er sikkerhedsbarrierer, der kan stoppe eventuelle køretøjer, og der bliver tænkt meget i at skabe nogle, der kan have en permanent plads i byrummet, og nogle, der måske endda arkitektonisk forskønner det.

Det gælder især ved begivenheder som demonstrationer, julemarkeder eller for eksempel en mindekoncert på Rådhuspladsen i København, som da Kim Larsen lige var gået bort. Saferoad kalder det pop up-events.

- Vi kigger i høj grad på, hvad er det for et pop up-event, vi har. Hvad er det for mennesker? Er det demonstranter, så er det måske en anden sikkerhedsforanstaltning, jeg vil anbefale, end hvis det er Hr og Fru Danmark til et julemarked med børn og glögg. Her kunne det give mening at forklæde foranstaltningen med et aller andet, man ikke lægger mærke til. Det er produkter, du kan se i det urbane miljø, der er med til at forskønne, hvor man ikke lægger så meget mærke til, at der er stillet store kegler op, der vejer over 700 kilo, fortæller Per Bruun.

Citysafe er en sikkerhedsbarriere,d er er støbt i massivt jern og er 880 kilo tung. Den er designet til helt at stande køretøjer i forbindelse med en påkørsel - uden at tage skade. Foto: Saferoad.

730 kilo vådbeton

De sikkerhedsbarrierer, Saferoad anbefaler til festivaler, markeder og andre pop up-events kunne være den, der hedder "Chikane". Det er en robust ellipseformet pullert i stålarmeret vådbeton, og den er 730 kilo tung.

- Skulle der ske noget inde i området til et marked eller en festival, kan folk komme ud, for de kan løbe igennem den her. Men hvis folk udefra i biler og andet kører ind i den, lægger den sig ned og stopper køretøjet. Den stopper en syv tons lastbil med 50 kilometer i timen på 18 meter.

- Skanderborg er et godt eksempel, de har fire veje ind i deres midtby, og placerer man nogle af de her ting rigtigt langt ude, opdager dem inde i byen jo ikke, at der er noget, de behøver at bekymre sig om. Det handler i høj grad om placering og valg af produkter, siger Per Bruun.

Ingen lov

Nu er det her, vi kommer tilbage til ordene adgangsbegrænsende foranstaltninger. Efter Breivik-sagen lovgjorde Norge på området, mens man i Danmark og Sverige har vejledninger. Det betyder dels, at Saferoad rent juridisk ikke kan bruge ordene terrorsikring, men det betyder også, at de kun kan oplyse og give gode råd.

- Vi kan og vil ikke bestemme, men vi kan da råde og vejlede og give vores besyv med. Hvis vi tager en fantastisk festival som Tinderbox i Odense, der beklæder man hele området med hoffmann- og deltaklodser. Minus ved de koldser er bare, at hvis biler jagter ind i dem, er det jo beton. Hvad sker der med beton? Det splintres, og så er det faktisk projektiler, der farer igennem luften. Så her skulle man måske lige overveje, hvad der kunne ske.

- Rent juridisk tager vi afstand fra ordet terrorsikring, så længe der er ikke nogen fuldstændigt klar linje om, hvad en terrorsikring er, siger Per Bruun.

Saferoad har en del kommunekontrakter og her er en del af Per Bruuns arbejde da også netop at oplyse om, hvorfor de nævnte hoffmannklodser ikke er hensigtsmæssige at bruge i forbindelse med store folkemængder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Struer

Kommunaldirektør sagde op på grund af sygdom: Nu er han sigtet for kreditkortsvindel

Annonce