Annonce
Rejser

safari-tendenser netop nu

Forældreløse elefanter hos David Sheldrick Wildlife Trust i Nairobi i Kenya. Siden begyndelsen for 42 år siden har stedet haft 230 elefantunger gennem dens "børnehave". Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix
Det er lang tid siden, Karen Blixen havde en farm i Afrika, og safarirejser er gået fra forfatterens respekt for og fascination af de lokale og deres natur over rovdrift og nu – tilbage til en fornemmelse af, at man gerne vil være tæt på naturen. Uden at ødelægge den.

Når storvildtjægere lægger deres trofæer ud på nettet, er det ikke længere beundrende blikke, de får, men vrede shitstorme så store som en støvstorm over Serengeti. Tendensen går mod, at vi gerne vil besøge Afrika, men det skal helst være bæredygtigt og i pagt med den natur, vi kommer for at kigge på.

Da den amerikanske tandlæge Walter Palmer i 2015 skød løven "Cecil", blev han en af de mest hadede personer på nettet. Han havde betalt omkring 54.000 dollar (cirka 350.000 kroner) for at få lov til at skyde den 13 år gamle løve med bue og pil. Løven, der levede i Zimbabwes Hwange National Park, blev ikke dræbt på stedet, men døde først 11 timer efter. Episoden gik verden rundt, og selv talkshowværten Jimmy Kimmel græd for åben skærm.

Hvis man kan sige, at det var godt for noget, så var det, at en hel verden fik øjnene op for det urimelige i, at rige mennesker kunne skyde, hvad de ville, og i mange afrikanske lande blev lovene om gamehunting strammet, samtidig med at en række europæiske lande forbød deres indbyggere at bringe trofæer med tilbage fra en safari.

Annonce
Da den amerikanske tandlæge Walter Palmer i 2015 skød en løve, blev han en af de mest hadede personer på nettet. Siden er der kommet mere fokus på, hvad man kan få lov til at skyde, bare man har penge nok, og det er ikke længere populært at rejse til Afrika for at skyde vilde dyr – medmindre det er med et kamera. Her er det dog en anden løve – hos Entabeni Safari Conservancy i Limpopo. Løvejægere sælger dyrenes knogler til det asiatiske marked, som bruger dem i medicin. Foto: Stephanie de Sakutin/AFP/Ritzau Scanpix

1 Se en elefant med morfar

Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske Xanterra Parks & Resorts er antallet af familierejser kraftigt stigende – faktisk den hurtigst voksende rejseform ifølge Betsy O'Rourke, som er vicedirektør i firmaet. Og hun siger til Travelpulse:

"Før var det en ud af seks rejser, der var med flere generationer i én familie. Nu er det en ud af tre. Og det er, fordi det er en måde, hvorpå flere generationer kan få noget kvalitetstid sammen i denne travle verden, og fordi det er en sjov måde at få fælles oplevelser på", siger hun og tilføjer, at safari har noget for alle aldre.

2 Tag toget

Vil man gerne se Afrika, men helst uden at rumle rundt i en jeep, må man på sporet. Blandt andet kan man hos Africa Tours booke tur med smukke gamle togvogne fra Rovos Rail. Er man til tunge gardiner og smukke gamle møbler - i den store suite er der endda et badekar på løvefødder - kunne det være, at man skulle rejse på skinner. Turene kan vare fra to dage til to uger, og de foregår i det sydlige Afrika. Sidste vogn er åben og tillader gæsterne at sidde ude i fri luft og se det storslåede landskab, inden man klæder om til middagen, der indtages i spisevognen. Så er det eneste, man mangler, vel Agatha Christie ...

På Kagga Kamma er nogle af værelserne hugget ind i klipperne. PR-foto

3 Pas på omgivelserne

Lower Zambezi National Park kan nu kalde sig den første CO2-neutrale nationalpark i verden. Blandt andet takket være omtanke i forbindelse med de generatorer, der tændes ude i bushen, de biler og motorbåde, der bruges, og et projekt med at plante træer i områder, hvor skovhugsten har været mest intensiv. De 13 medvirkende lodger tæller Anabezi Camp, Baines' River Camp, Chiawa Camp, Chongwe River Camp, Chongwe River House, Kanyemba Lodge, Kasaka Lodge, Mwambashi River Lodge, Old Mondoro Bush Camp, Potato Bush Camp, Royal Zambezi Lodge, Sausage Tree Camp og Tsika Island.

Rovos Rail i Sydafrika. Her kan man se naturen fra sin egen luksuriøse togvogn. PR-foto

4 Giv tilbage

Flere rejsebureauer ser en værdi i at give noget tilbage. Blandt andet hos rejsebureauet Albatros støtter man lokale projekter, der forsøger at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte og uddannelse af lokalbefolkningen.

I Masai Mara plantede rejsebureauet gennem en del år op mod 20.000 nye træer årligt for at opveje afbrændingen af skov, og i Sydafrika bekæmper det krybskytteri ved at invitere lokale skoleklasser nær Kruger National Park med ud på safari for at lære dem om naturpleje.

5 Bo dejligt – eller mærkeligt

I mange år har man kunne bo de skønneste steder, når man er på safari. Om det er telte eller små lodger, har værterne forstået at kræse for gæsterne – og mulighederne bliver vildere og vildere.

For eksempel kan man i Kagga Kamma i Tanzanias Ngorongoro Conservation Area bo på et hotelværelse hugget ind i klipperne – eller et med udsigt til åben himmel om natten og zebraer og sorte næsehorn om dagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce