Annonce
Indland

S-ordfører: En fordel at læge er inde over psykologhjælp

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Flere støttepartier vil uden henvisning tilbyde gratis psykologhjælp til unge. Regeringen er ikke overbevist.

Fremover skal det ikke være nødvendigt med en henvisning fra lægen, før unge kan få gratis psykologhjælp. Det mener flere af regeringens støttepartier.

Regeringen mener derimod, at der er en fordel i, at psykologhjælpen går igennem den praktiserende læge, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).

- Der er argumenter både for og imod, at lægen er inde over. Der kan være medicin, som psykologen ikke nødvendigvis har kendskab til, og der kan være fordele ved, at lægen har det fulde overblik, siger han.

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne udvides ordningen om gratis psykologhjælp til unge til at omfatte også dem mellem 6 og 24 år.

Men Enhedslisten og SF mener, at hjælpen ikke længere skal være betinget af hverken lægehenvisning eller diagnoserne "lettere til moderat angst og depression" som i dag. De Radikale mener, at der stadig skal ske en form for visitering.

Regeringen vil gerne lytte til støttepartiernes argumenter, siger Rasmus Horn Langhoff.

- Alle gode input til, hvordan vi kan styrke indsatsen, tager vi positivt imod. Der er jo nogle kommende finanslovsforhandlinger, og vi må forhandle videre der, siger han.

I dag fungerer ordningen med gratis psykologhjælp således, at unge mellem 18 og 21 år med en henvisning fra egen læge med diagnosen "lettere til moderat angst eller depression" kan få gratis psykologhjælp.

Tal fra Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening viser, at der i den nuværende ordning er sket en stigning af unge, der benytter sig af psykologhjælp, efter at en egenbetaling på 40 procent blev fjernet.

Ordningen har i det første år kostet 9,6 millioner kroner mere end forudsat, skriver Jyllands-Posten.

Det skræmmer dog ikke umiddelbart Rasmus Horn Langhoff.

- Det sker jo tit, at når man går fra, at der brugerbetaling, til at det er gratis. Det kan være en god ting, for der er nogle, som gør brug af et tilbud, som de har haft brug for, men som de ikke har haft råd til, siger S-ordføreren.

Hos Danske Regioner bakker formand for psykiatriudvalget Sophie Hæstorp Andersen (S) "varmt op", men siger samtidig, at regionerne forventer at blive kompenseret for den ekstraudgift, der kan komme.

Det kan Rasmus Horn Langhoff dog ikke love.

- Det må vi tage i fremtidige forhandlinger, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce