Annonce
Danmark

S og V vil debattere influenceres reklame målrettet børn: Teknologien har overhalet lovgivningen

Da avisen Danmark besøgte Skt. Klemensskolen i Odense, fortalte flere af de 12-13 årige elever, at de føler de har et særligt bånd til de youtubere og instagrammere, de følger. Foto: Michael Bager
Teknologien er løbet fra lovgivningen. Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, der ønsker en debat om influenceres markedsføring overfor børn. Venstre kalder markedsføringen bekymrende og vil have ministeren til at reagere.

Markedsføring: Børns Vilkår ønsker et forbud mod influenceres markedsføring målrettet børn. Om det er løsningen vil hverken Socialdemokratiet eller Venstre lægge sig fast på, men begge partier mener, influencerne har for frit spil i dag.

- Den massive reklame rettet mod børn bekymrer os, for vi har i dansk reklame og markedsføringslovgivning taget en række initiativer for at beskytte børn, og de bør ikke bare kunne omgåes og underløbes af influencere med flere, siger Ellen Trane Nørby, børneordfører for Venstre.

Når Børns Vilkår tænder advarselslampen nu, skyldes det, at de gennem samtaler med børn på landets folkeskoler oplever, at de ikke kan gennemskue influencernes reklamer. Børnene opfatter instagrammerne og youtuberne som deres venner og er ofte ikke klar over, at de kan være organiseret i bureauer, der matcher dem med virksomhederne, de reklamerer for. Virksomhedernes markedsføring gennem influencere er fortsat stigende, og derfor mener Socialdemokratiet også, det er på tide at give reguleringen af influencere et eftersyn.

- Det er klart, at vi har markedsføringsloven nu, men her er vi i en gråzone mellem traditionel markedsføring og markedsføring på sociale medier, hvor vi har den her "vi er gode venner" relation. Det kræver nye grænser, der skal drages, siger Jens Joel, børneordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:

- Vi tager fat på den debat både for at beskytte børn og unge mod markedsføring, de ikke kan gennemskue, men også for at lave færdselsregler på nettet. Meget af den aktivitet, der foregår på nettet er drevet af teknologien og brugerne, og her er endnu et eksempel på, at udviklingen er gået enormt stærkt og er kommet foran lovgivningen.

Annonce

- Minister skal reagere

Børns Vilkår anførte også, at den såkaldte barn til barn markedsføring, der foregår på de sociale medier i dag, slet ikke burde være mulig, hvis markedsføringsloven blev håndhævet. Den opfattelse deler Ellen Trane Nørby.

- Omgåelse af markedsførings og reklamelovgivningen rettet mod børn er en problemstilling vi bliver nødt til at have ministeren til at reagere på. Enten ved at sikre en bedre håndhævelse, eller hvis nødvendigt ved at Folketinget ser på, om lovgivningen kan omgåes så børn ikke beskyttes i det omfang, vi har ønsket, siger hun.

Debatten om influencere og deres indflydelse på børn og unge nåede for alvor politikerne på Christiansborg denne sommer, da den kendte Youtuber og Instagrammer Fie Laursen forsøgte at tage sit eget liv, efter at have delt et selvmordsbrev med sine 334.000 følgere på Instagram. Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) til at foreslå, at influencere med mange tusinde følgere fremadrettet skulle underlægges Pressenævnets regler.

Bedre oplysning til børnene

Netop influencernes påvirkning på børn er noget af det, Jens Joel (S) gerne vil have med i debatten om internetstjernerne på Youtube og Instagram.

- Når de ikke er markedsføringssøjler, men nogle der påvirker, skal de være opmærkesomme på, de har et ansvar for de tanker og bevægelser, de sætter i gang. Når de kommunikerer til utrolig mange, mener vi også, de skal omfattes af de regler og etiske kodeks, som massemedierne og reklamebureauerne er, siger han.

Hos Enhedslisten er børneordfører Jakob Sølvhøj enig i, at der skal ses på influencernes påvirkning af børn. Men han mener også, at en del af indsatsen bør være at give børnene bedre digitale kompetencer.

- Det er moralsk forkasteligt, at virksomheder prøver at prakke børn produkter på gennem influencere. Men det vi kan er at sørge for at være meget restriktive, så det fremstår tydeligt, der er tale om reklame fra en virksomhed. Samtidig skal vi sørge for, at børn og unge bliver gjort bevidste om, hvad de kan blive udsat for på nettet. Vi kunne advare børn om den her markedsføring, som måske har et annoncestempel, men som alligevel kommer til at fungere som skjult reklamevirksomhed i de unges bevidsthed, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce