Annonce
Danmark

S forsvarer pensionsudspil: - Vi vil gerne bede om for tre milliarder blandet pension

Mattias Tesfaye, medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Finansministeriet vurderer, at Socialdemokratiets pensionsreform er underfinansieret med flere milliarder. Men partiet vil ikke bruge mere end tre milliarder - så må vi se, hvor attraktiv ordningen kan blive, siger Mattias Tesfaye (S).

Pensionsalder: Socialdemokratiet vil give et stort antal danskere lov til at gå på folkepension før tid, hvis de har været på arbejdsmarkedet i mange år. Også selv om de ikke er nedslidte og sagtens ville kunne arbejde to eller tre år mere.

Partiet har fundet tre milliarder til at finansiere reformen - det svarer ifølge dets egne beregninger 15.000 årsværk.

Det har bragt især arbejdsgiverorganisationerne i angrebsposition med argumenter om, at det vil skade dansk økonomi betydeligt, fordi det vil betyde færre på arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er mangel på hænder.

- Er det ikke en ret indlysende pointe, at økonomien vil blive forværret, når I vil lade en række danskere gå tidligere på pension, Mattias Tesfaye (S)?

- Det er helt sikkert, at det vil komme til at reducere udbudet af hænder. Det giver sig selv. Det siger, DA er at spille hasard med dansk økonomi. Det provokerer mig. Det er dem, der spiller hasard med eget omdømme i en tid, hvor vi ser virksomhedsledere advare mod stigende ulighed og taler om alt det, der er gået galt med globaliseringen. Arbejdsgiverforeningen er helt ude af trit med befolkningen.

- Forstår du ikke, at når arbejdsgiverne oplever mangel på arbejdskraft, reagerer de, når I vil gøre deres problemer på det område endnu større?

- Jeg forstår sagtens deres synspunkt, og de peger også på et relevant problem, nemlig mangel på faglært arbejdskraft i nogle brancher. Vi diskuterer gerne uddannelsespolitik eller rekruttering fra resten af Europa. Men én udfordring i forhold til at få folk til at tage erhvervsuddannelser er, at der ikke er tillid til en pensionsalder, der giver mening. De skal se det som en fremstrakt hånd i forhold til at skabe et attraktivt arbejdsliv.

- I siger, at I vil gøre reformen konkret sammen med arbejdsmarkedets parter - mener I i virkeligheden ikke, at I vil gøre det med fagforeningerne?

- Vi skal helst i en god dialog med arbejdsgiverne, for det handler også om at få ordningen til at spille sammen med overenskomsterne.

- Alle ved, at arbejdsgiverorganisationer ikke vil være med til at mindske arbejdsudbudet, og at de hellere ser pensionen sat op end ned. Er det så ikke spil for galleriet, når I siger, at de skal være med til at udforme reformen?

- Det er ærligt ment. Det er teknisk meget kompliceret, og vi risikerer at spænde ben for hinanden, hvis vi ikke sammen går ind i substansen. Det kræver, at alle stiller ind på samme frekvens, og det har de ikke gjort ved at starte med f.eks. at sige, at pensionsalderen skal stige.

- Arbejdsgiverne siger, I har et gammeldags blik på arbejdsmarkedet - at man i fremtiden i højere grad vil skifte spor i sit arbejdsliv, så man ikke bliver nedslidt. Det er ikke sjovt at blive kaldt gammeldags, men de har vel ret i substansen?

- Jo, men det ændrer ikke på, at mange har haft hårdt arbejde, fra de begyndte - at man slutter som lærer på en teknisk skole ændrer ikke på, at vi synes, det er rimeligt, at man kan trække sig tidligere tilbage, hvis man er startet med at arbejde som 17-årig. Og dem, der i dag er i 40'erne eller 50'erne kan ikke rigtigt bruge til noget, at der engang i fremtiden er flere ældre, som har haft nogle brancheskift undervejs.

- Er I ikke bare ved at snige en ny efterløn ind ad bagdøren, som Radikale siger?

- Vi kalder det med vilje ikke en efterløn, for det forudsætter ikke et medlemskab af en a-kasse, og man får ikke efterlønssats, men pensionssats. Det er mere præcist at sige, at det er en tidlig folkepension. Men det ligner mere efterløn end førtidspension.

- Finansministeriet har beregnet, at jeres plan er underfinansieret med et par milliarder eller mere - skal vi stole mest på Finansministeriets eller Socialdemokratiets økonomer?

- Det afhænger af forudsætningerne. Finansministeriet regner med, at det koster 350.000 kr. at trække en mand ud af arbejdsmarkedet. Vi regner med 200.000, fordi det ikke er folk med en gennemsnitsindtægt, der kommer til at bruge ordningen. Uanset hvad, vil vi kun bruge tre milliarder. Derfor lægger vi os ikke fast på, om man skal have 40-41-42 års anciennitet, eller om det er to eller tre år før pensionsalderen.

- Så I går ind i butikken og siger: "Vi vil gerne have for tre milliarder blandet pension"?

- Det er ret præcist. Og vi vil også være ærlige at sige, at der også i fremtiden vil være personer, som ikke vil være omfattet. Vi vil prøve at få så mange relevante som muligt til at være omfattet for tre milliarder. Så må vi se, hvor attraktiv ordningen kan blive.

- Allan Kim Jensen er 60 år, anlægsgartner, har lagt fliser i mere end 40 år og går på arbejde med smerter. Han er en af dem, I siger, I vil hjælpe. Men han tror jer ikke over en dørtærskel - siger, at Mette Frederiksen intet gjorde som beskæftigelsesminister, og at det lugter langt væk af valgflæsk. Hvorfor skal han tro på jer?

- Jeg vil gerne bevise, at han kan stole på os. Ikke med slesk tale og portvin. Folk har en naturlig skepsis over for politikere for tiden. Det har jeg fuld respekt for.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce