Annonce
Danmark

Sønderjyske landmænd smuglede svinesæd i shampooflasker

Dansk avlsarbejde er i den internationale top, og det fristede danske landmænd til at smugle sæd til Australien. Nu skal de i fængsel. Arkivfoto
To danske landmænd er dømt for at deltage i indsmuglingen af dansk svinesæd til Australien. Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion.

Smuglersag: Svineavlerne Henning Laue, der stammer fra Als, og Torben Sørensen er ved Retten i Perth i det vestlige Australien idømt flere års fængsel for at smugle dansk svinesæd til Australien. Det skriver The Guardian og ABC News.

Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion. Det skete i regi af firmaet GD Pork, der var ejet af det sønderjyske selskab Pork Australian ApS. Begge selskaber er under opløsning.

Torben Sørensen var medejer af GD Pork, og han blev idømt tre års fængsel, mens den ledende medarbejder, Henning Laue, blev idømt to års fængsel. Firmaet blev idømt en bøde på 500.000 australske dollar svarende til cirka 2,3 millioner kroner.

Sagen kom til de australske myndigheders kendskab efter et tip i 2017, men sædsmuglingen har stået på i 2009-2017. Mindst 199 søer er blevet insemineret med den danske sæd, og der er lavet mindst 2000 smågrise med dansk sæd. Den danske sæd ville give GD Pork en konkurrencefordel, fordi danske orners sæd og danske svin er mere fertile og produktive end de australske. Australien har meget strenge karantæne- og biosikkerhedslove.

- Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år, siger Bridget McKenzie, der er den føderale landbrugsminister, til The Guardian.

Hun understreger, at overtrædelser af biosikkerhedslovene ikke vil blive tolereret.

Annonce
Dansks søer føder flere grise end australske. Derfor skulle dansk sæd til Australien. Arkivfoto: Mette Mørk

Myndigheder blev tippet

Den danske sæd er blevet smuglet ind fra maj 2009 til marts 2017. Sæden er brugt i GD Porks avlsprogram, og flere avlssøer var direkte afkom af danske orner. Dansk svinegenetik er i international topklasse - danske søer får i gennemsnit 32 smågrise per år, mens australske søer får 26.

De australske myndigheder fik et tip om sædsyndikatet i februar 2017, og i en række e-mails på GD Porks computere blev der afsløret detaljerede planer for levering af "speciel sæd" og "særlig merchandise". Den ulovlige genetik blev også afsløret efter hårprøver fra 100 svin. Australiens meget restrive biosikkerhedslove gælder ikke alene dyresæd, også frø og planter - ikke engang en sandwich fra udlandet må bringes ind i landet.

Australien gør alt for at holde svinesygdomme ude fra kontinentet. GD Pork var blandt de største svineproducenter i det vestlige Australien. I september gik firmaet i opløsning, ligesom det danske firma bag - Pork Australian ApS - i juni 2019 er gået i frivillig likvidation - altså er opløst.

Ifølge The Guardian lånte GD Pork cirka 45 millioner kroner uden at fortælle bankerne om en potentiel retsforfølgelse fra regeringen i det vestlige Australien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce