Overvågning Danmark
Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning.
I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.
