Annonce
Ulfborg/Vemb

Sælger 24 kvadratmeter for 1,5 millioner: - For os er det noget unikt

- Vi faldt for naturen omkring sommerhuset. Lydene og duftene var ikke til at stå for, så det bliver hårdt at skulle af med den, men nu har vi truffet vores beslutning, siger Dorte Overby, der sammen med sin mand, John Sørensen, venter på en køber til deres sommerhus. Foto: Johan Gadegaard
John Sørensen og Dorte Overby har deres drømmesommerhus til salg, og med en pris på lige knap halvanden million kroner for 24 kvadratmeter giver det en af Holstebro Kommunes højeste kvadratmeterpriser. Til gengæld er der en ekstra stor grund med prisen.

Fjand: En pris på lige knap halvanden million kroner for et sommerhus er måske ikke noget, der skiller sig ud. Men når sommerhuset er 24 kvadratmeter stort, sender det kvadratmeterprisen op som en af de højeste blandt de sommerhuse til salg i Holstebro Kommune.

Sådan et sommerhus ejer Dorte Overby og John Sørensen, men kun på lånt tid. Parret forsøger nemlig at komme af med deres lille fristed tæt på Vesterhavet.

Sommerhuset blev sat til salg for lidt over et år siden, og der står stadig et til-salg skilt ved indkørslen. Alligevel er den høje kvadratmeterpris ikke noget, der skaber bekymringer hos parret.

- Jeg har det fint med prisen. Der følger jo en stor grund med, og det er ikke et sommerhus som alle andre, med den natur der hører til. Så det gør ikke os noget, at huset ligger i den høje ende, siger Dorte Overby med henvisning til, at grunden er på mere end syv hektar jord.

En del af denne jord lejer parret ud til en landmand, som har sine køer til at gå på marken i sommerperioden. Det giver en ekstra skilling i kassen hos John Sørensen og Dorte Overby samtidig med, at dyrelivet næsten kommer helt ind på terrassen.

- Når de jokker rundt i jorden, giver det liv til insekter, og det tiltrækker fugle. Der er så mange gæs, at hele strækningen er tapetseret med dem, og når de så letter, føles det næsten som et S-tog, siger Dorte Overby.

Annonce
- Jeg har det fint med prisen. Der følger jo en stor grund med, og det er ikke et sommerhus som alle andre, med den natur der hører til. Så det gør ikke os noget, at huset ligger i den høje ende, siger Dorte Overby om det 24 kvadratmeter store sommerhus. Foto: Johan Gadegaard

Sælger på grund af sygdom

Parret købte det lille sommerhus i sommeren 2016, men nu vil de gerne af med det igen. En kronisk lungesygdom har gjort, at John Sørensen ikke længere kan bruge naturen til blandt andet at gå på jagt, som han gjorde, da de købte det.

Selvom beslutningen om at sælge for længst er truffet, bliver det alligevel vemodigt at sige farvel.

- Jeg kan tydeligt huske følelsen, da vi købte det. Vi så det i lokalavisen, og så var vi ude at se det på en regnvejrsdag. Jeg var helt solgt, og jeg sagde til John, at det her skal vi bare have. Så det bliver da lidt hårdt at skulle af med det, siger Dorte Overby.

Nu er oplevelserne ved det lille sommerhus på lånt tid, men parret forsøger stadig at sætte pris på det, så længe det varer.

- Det er lidt sværere at nyde det, når vi ved, at det skal sælges. Men vi bor ikke så langt herfra, så vi kan stadig finde på at tage herud og få vores aftenkaffe og nappe et spil kort, siger Dorte Overby.

Tager tid at sælge

Om de 24 kvadratmeter snart skifter ejer, er svært at spå om, men ifølge parret har der været meget interesse.

- Vi viste godt, at det kunne blive svært at sælge. Mange vil gerne have store sommerhuse, så hele familien kan være der. Vi satser på naturelskere som os, siger hun.

Problemet har været, at flere af de interesserede købere har haft en hel anden forventning til prisen. Det skaber dog ikke panik hos Overby og Sørensen.

- Vi vil ikke bare give det væk, for vi synes jo, at det er noget helt unikt. Mægleren mener heller ikke, at det er prisen, der har gjort, at det ikke er solgt endnu, siger Dorte Overby.

Da sommerhuset ikke er ret stort, men til gengæld indbyder til jagt og naturoplevelser, satser John Sørensen og Dorte Overby på, at det bliver naturelskere, der ender med at overtage nøglerne. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce