Annonce
Erhverv

Sådan viser ubalancen sig

Den voldsomme mængde af krabber er eksempel på, at noget er galt i Lillebælt. Foto: Peter Leth-Larsen

1. Torsken er væk

Det er stort set umuligt at hale en torsk over mindstemålet op af Lillebælt. Den torskeyngel der er, bliver ifølge fiskerne spist af krabberne, som under normale omstændigheder ville blive holdt nede af netop torskebestanden.

Annonce

2. Hornfisk og havørreder

Mens der ikke er meget at komme efter på en pilketur med turbåd på Lillebælt, så er der stadig godt gang i fiskeriet ved kajkanten i både Fredericia og Middelfart. Her kan der hales hornfisk og sild i land, når stimerne trækker igennem Lillebælt. Det er også muligt at trække havørreder i land fra kysten.

3. Tonsvis af krabber

Når fiskerne sætter bundgarn er de første, der invaderer garnene massevis af krabber. Sniger en enkelt lille fladfisk sig i rusen, så bliver de spist på kort tid, så blot ben og skind ligger tilbage. Krabberne har de seneste år fået så stort omfang, at de indgår i en industri, hvor fiskerne indsamler krabberne og videresælger dem til forhandlere, som sælger krabberne videre som agn.

4. Marsvin og sæler

Mens fladfisk og torsk er forsvundet fra Lillebælt, så boltrer marsvin sig i stort tal. Marsvinene er målet, når turbådene i Lillebælt indbyder til populære hvalsafarier. Sælerne trækker også gennem Lillebælt. Sælerne må reguleres.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

Annonce