Annonce
Danmark

Prisstigning og neutrale pakker: Her er regeringens plan mod rygning

Regeringen vil have færre danskere til at ryge - en ny rygestop-pakke med 10 forslag er især rettet mod de unge. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Regeringen vil stoppe tilgangen af nye rygere med 10 nye initiativer.

1.  

Prisen skal op. En pakke cigaretter skal sættes op med 25 procent over to år, hvis det står til regeringen. En pakke smøger kommer så til at koste en 50'er i 2021.

2.

Neutrale cigaretpakninger skal afløse de cool farver og brands. Det har været en markant succes i fem andre lande, fordi de unge ikke kan kan flashe en bestemt livsstil ved at have et bestemt brand og logo på pakken.

3.

Tobakken skal være usynlig i butikkerne. Alle, der sælger tobak, skal forpligtes til at opbevare varerne, så de ikke er synlige for kunderne.

4.

Øget kontrol. De, der sælger cigaretter, kan vente, at staten vil kontrollere dem ved at sende unge under 18 ud for at forsøge at købe cigaretter.

5.

Hårdere straffe. Hvis butikken bliver taget i at sælge til et barn, klapper fælden, og det bliver med en markant højere bødestraf, end tilfældet er i dag.

6.

Spærring på køb over nettet. Der skal indføres en blokering så man skal bruge NemID for at købe e-cigaretter og andre tobaksvarer på internettet.

7.

Ingen røg under uddannelse. Salg af tobak forbydes på alle uddannelseinstitutioner, ligesom rygning forbydes på alle uddannelsessteder, der har unge under 18 år som elever. I alle folkeskoler skal der være totalt forbud mod rygning i skoletiden. Også uden for skolens område.

8.

Væk med sponsorater. Tobaksindustrien skal ikke have lov til at gøre sig lækker over for unge gennem sponsorater ved festivaler, events og i nattelivet.

9.

Tobaksindustrien skal afskæres fra lobbyisme. Det må gøres sværere for cigaretproducenterne at påvirke lovgivningen, mener regeringen.

10.

Det må ikke smage for godt. Det skal være slut med, at man kan købe e-cigaret-smagsvarianter, der minder om Filur-is eller slik. Der må dog godt være forskellige smage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce