Annonce
Danmark

Sådan har 3F fundet milliarderne

Allan Kim Jensen går med stok på arbejdet som anlægsgartner i Aarhus Kommune - i hvert fald har smerterne fra hans arbejdsskader er værst.Foto: Axel Schütt

De offentlige kasser får 6,5 milliarder kroner ekstra til rådighed i 2025 ifølge nye beregninger fra fagforbundet 3F. Sådan har 3F fundet pengene.

Annonce

1

Danmarks Statistik opdaterer hvert år i maj tal for befolkningsudviklingen i Danmark, og andelen af unge og ældre har stor betydning for udgifterne i den offentlige sektor. Akkurat som antallet af personer i den arbejdsdygtige alder har betydning for skatte-indtægterne. Finansministeriet har på baggrund af tallene fra maj 2018 beregnet det frie økonomiske råderum i 2025 til 21,5 milliarder kroner med et såkaldt demografisk træk på 20,5 milliarder kroner - altså et overskud på en milliard kroner.

2

Danmarks Statistik noterede i maj i år 8200 færre danskere end ventet i prognosen fra året før. Det dækker primært over færre børn og unge og færre ældre over 67 år. Antallet af nul-årige er justeret med 2500-3000 i årene, som kommer. Sammenlagt giver det 26.700 færre mellem 0 og 20 år i 2025 og dermed et mindre behov for eksempelvis pasning i daginstitutioner. Fertiliteten er altså faldet, og middellevetiden er for første gang i mange år ikke steget. Det giver 8.900 færre på 67 år eller derover i 2025. Modsat er der 5.800 personer flere mellem 21 og 66 år.

3

Fagforbundets økonomer har desuden sammenholdt de nye tal fra Danmarks Statistik med en rapport fra Finansministeriet. Den opregner hvad forskellige gennemsnitspersoner bidrager med til den danske statskasse: etniske danskere, vestlige indvandrere og ikke-vestlige indvandrere. Generelt trækker vi på de offentlige kasser som unge og bidrager siden med skattebetaling som voksne, inden vi igen koster samfundet som ældre med pasning, pleje og sundhedsydelser.

4

Nettobidraget af de nye tal fra befolkningsprognosen bliver ifølge 3F's økonomer 1,1 milliard kroner allerede i år, det dobbelte i 2020, og det vil stige med godt en milliard kroner om året til 6,5 milliarder i overskud i 2025.

5

Den borgerlige tænketank Cepos analyserede i maj tallene fra Danmarks Statistik og nåede frem til, at det såkaldt demografiske træk blev tre milliarder mindre i 2025 i kraft af færre børn og unge og færre ældre over 65 år. Cepos foreslår at bruge pengene til at øge jobfradraget og dermed lette skatterne med 5000 kroner for en LO-familie eller alternativt halvere topskatten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce