Debat

Sådan blev jeg integrationsparat

På kant:Jeg var lidt nervøs for at flytte fra en middelstor jysk provinsby til en lille landsby på Fyn. Tænk pludselig at være fremmed i et fremmed land! Er jeg i det hele taget integrationsparat? Hvad med sproget, kulturen - ja, de indfødte i det hele taget? Ville jeg nogensinde blive accepteret? Og ville jeg selv finde mig til rette?

Jeg er vokset op som europæer i Tanzania og dansker på svensk kostskole. Ville jeg også kunne slå rod i den sydfynske muld?

Mine bekymringer blev gjort til skamme allerede en time efter, at jeg ankom med kone og flyttelæs. Genboen kom over med en blomst og ønskede os velkommen. Kort efter kom en kvinde og inviterede min kone på kaffe. Og da jeg gik en tur på stranden, faldt jeg i snak med en mand, som inviterede mig til at spille med i sin rockgruppe.

Så var jeg integreret!

Jeg fandt ud af, at jeg blev integrationsparat i samme takt, som jeg blev budt velkommen. Nu får jeg den ene invitation efter den anden. Fredagsbajer på kroen. Fællesspisning hver 14. dag. Og et væld af foreninger, jeg kan blive medlem af.

I dag føler jeg mig ganske godt integreret. Det skyldes først og fremmest landsbyens indbyggere. Det kræver nemlig blot en smule imødekommenhed for at fremmede føler sig velkomne.

Svend Løbner
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

Danmark

Ramt af rystelser i kroppen: Kæmper for at få ny behandling til Danmark

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro For abonnenter

Forurenet jord fra hele landet havner i Holstebro

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Annonce