Annonce
Danmark

Sådan aflønnes de i EU

To, der kan stikke hovederne sammen i sikker forvisning om, at de ikke ryger på fattiggården sådan lige med det vuns - kommissionsdformand Jean-Claude Juncker og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Arkivfoto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Løn og pensionsforhold for folkevalgte og ansatte i EU-systemet er kendetegnet ved mange tillæg og gunstig beskatning. Her følger en oversigt.

Enhedslistens spidskandidat til EU-valget 26. maj, Nikolaj Villumsen, vil, hvis han bliver valgt, rejse en debat med henblik på at få luget ud i de økonomiske goder, der tilfalder såvel parlamentarikerne, kommissærer som EU's ansatte, og som han finder ude af trit med de forhold, der gælder for størsteparten af vælgerbefolkningen.

Sådan som reglerne er skruet sammen i dag, honoreres indsatsen således:

1 Parlamentarikerne

Grundlønnen, eller vederlaget, som det kaldes, er på cirka 65.400 kroner om måneden - eller 785.000 kroner om året.

Dagpenge: 2390 kroner skattefrit pr. mødedag. Med det beløb skal de afholde udgifter i forbindelse med arbejde i parlamentet, til for eksempel kost og logi.

Blyantspenge: 33.700 kroner skattefrit pr. måned. Beløbet skal dække udgifter til kontorhold ud over det, der stilles til rådighed i Bruxelles og Strassbourg, for eksempel i parlamentarikernes hjemlande. Ikke forbrugte midler skal ifølge reglerne tilbagebetales, men udgifterne skal ikke dokumenteres og er ikke underkastet nogen kontrol.

Eftervederlag: Når et parlamentsmedlem forlader parlamentet, udbetales fortsat en månedsløn for hvert år, vedkommende har været medlem af parlamentet, men minimum seks månedslønninger og maksimalt 24.

Pension: Parlamentarikernes pensionsalder er 63 år. Pensionsbeløbet udregnes som 3,5 procent af grundvederlaget for hvert hele år i parlamentet. Dog højst 70 procent i alt. Efter fem år i parlamentet venter således en årlig pension på omkring 137.000 kroner - omkring 550.000 kroner efter 20 år.

2 Kommissærerne

EU-kommissionens formand tjener 197.500 kroner om måneden - eller knap 2,4 millioner kroner om året. Næstformændene tjener hver 177.000 kroner om måneden - eller godt 2,1 millioner kroner om året. De øvrige kommissærer tjener hver 159.300 kroner om måneden - eller 1,9 millioner kroner om året.

Desuden kan de skattefrit modtage et husstandstillæg, et børnetillæg for hvert børn, et uddannelsestillæg til hvert af deres børn samt et boligtilskud på 15 procent af deres grundvederlag, altså 285.000 kroner om året - i formandens tilfælde 360.000 kroner.

Kommissærerne kan efter det 66. år oppebære livslang pension, udregnet efter embedsperiodens længde. Eksempelvis vil en kommissær, som stopper efter fem år, modtage omkring 240.000 kroner om året i pension resten af livet - fra vedkommende er fyldt 66 år.

EU-kommissærerne betaler ikke nationale skatter, men en særlig lav EU-skat.

3 De ansatte

De 32.000 ansatte i EU-kommissionen er aflønnet på forskellige løntrin og lønskalaer, men en typisk månedsløn er på omkring 65.000 kroner. Lønnen beskattes efter nogle EU-procenter, som ifølge EU-kommissionens oplysninger ligger på mellem 12 og 25.

Dertil kommer en række skattefrie tillæg, afhængig af ægtestand og antallet af børn: Et husholdningstillæg på knap 1400 kroner plus to procent af grundlønnen, et børnetillæg på 3000 kroner pr. barn under 18 år og et uddannelsestillæg på op til 2000 kroner om måneden pr. skole- eller uddannelsessøgende barn mellem fem og 26 år.

Desuden er der mulighed for et skattefrit udlandstillæg, der beregnes som 16 procent af grundlønnen samt alle andre tillæg.

Kilder: EU-Kommissionen, Europa- Parlamentet, Folketinget

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce