Annonce
Lemvig

Så kan broen stå et par hundrede år igen

Carl Antvorskov fra KN Tagdækning er ved at tjære oversiden, inden der bliver lagt en membran hen over, der skal forhindre vand i at trænge ind i broen. Foto: Benny Gade
En gammel og stærkt medtagen bro ved Aamølle er ved at få en kraftig renovering

Remmerstrand: Den gamle murstensbro ved Aamølle på Remmerstrand kan se frem til nogle flere leveår efter en kraftig renovering.

Lemvig Kommune har valgt at bruge 280.000 kroner på at sætte den gamle bro i stand, da der er tale om en historisk bro, der formentligt har flere hundrede år på bagen. Den var dog stærkt medtaget og i fare for at styrte sammen, så derfor har den nu fået en kratig renovering, der skal gøre den i stand til at holde nogle år mere.

Broen ligger indenfor Aamølle-fredningen, men det er formentligt en fejl, at den ikke er beskrevet i fredningskendelsen fra 1972. Det betyder, at broen ikke er beskyttet og dermed i princippet kunne rives ned, da den ikke har nogen funktion i dag.

Den har dog en historisk interesse. Den er bygget som en hvælving af gamle munkesten, og førte hen over Møllesøens gamle udløb til Limfjorden og skabte således passagen mellem Remmerstrand og Humlum.

Håndværkerne er efterhånden så langt, at de kan lægge sidste hånd på den gamle bro. Netop nu er man ved at tjære oversiden, så den efterfølgende membran bedre kan binde på underlaget. Selv om den på nuværende tidspunkt ser helt ny ud, så er det stadig de gamle munkesten, der ligger under det nye pudselag.

- Broen har tidligere været pudset, men det hele var efterhånden faldet af. Derfor er udseendet nu ført tilbage, som den oprindelige bro har set ud, siger Hanne Underbjerg, leder af Lemvig Kommunes Vej og Park afdeling.

Membranen gør, at vandet fra den omkringliggende jord får sværere ved at trænge ind i de gamle munkesten og sætte gang i nedbrydningen.

- Og så kommer der dræn i bunden, så folk kan gå ind under broen uden at stå og soppe i vand, siger Hanne Underbjerg.

Arbejdet med at renovere den gamle bro er gået efter planen, så budgettet ser ud til at holde. Når membranen er på plads, skal jorden lægges tilbage omkring broen, så det igen kun bliver de gamle "vinger" på broens sider, der bliver synlige.

Annonce
Sådan tog den stærkt medtagne bro sig ud inden renoveringen. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce