Annonce
Holstebro

Så er det nu: 13.000 tons døde mink graves op

13 tons aflivede mink blev gravet ned, blandt andet her ved Flyvestation Karup. Nu skal de graves op igen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lidt under en tredjedel af de aflivede mink blev smidt i massegrave. Det har skabt så megen forureningsfrygt, at de bliver gravet op igen. Arbejdet går i gang på torsdag.

Mink: På torsdag den 13. maj, Kristi Himmelfartsdag, sker det: 13000 tons aflivede mink skal graves op igen. Det oplyser fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Avisen Danmark.

-  De skal op, dels fordi der et udbredt lokalt ønske om det, dels fordi vi skal sikre os mod den eventuelle risiko for nedsivning fra de døde mink. Det er en bekymring mange borgmestre og folk i lokalområdet har, og det er også en bekymring, som Miljøstyrelsen mener, der er belæg for på sigt, siger Rasmus Prehn.

De store mængder mink blev gravet ved militære anlæg ved Nørre Felding nær Holstebro og ved Kølvrå i Karup. De blev gravet ned i november, efter at den danske minkbestand blev beordret aflivet på grund af smittefare i forbindelse med coronapandemien.

Annonce

Frygt for nedsivning

Udover at minkaflivningen i sig selv fremkaldte ramaskrig og store protester vakte det også megen postyr, at de blev gravet ned i så store mængder de pågældende steder. Frygten gik, og går, på, at der vil ske nedsivning i drikkevand, vandløb og søer.

Ifølge Miljøstyrelsen er den frygt ubegrundet her og nu, men i løbet af 2-3 år kan nedsivning være en reel forureningsrisiko, lyder vurderingen.

Rasmus Prehn fik minksagen på sit skrivebord få dage efter, han var tiltrådt som fødevareminister.

- Vi kunne ikke være så sikre på den nødvendige kapacitet hos forbrændingsanlæggene, som vi havde regnet med. Derfor valgte vi løsningen med at grave dem ned. Set retrospektivt skulle vi måske have fundet på noget andet. Men det var jo også den løsning man tyede til i forbindelse med kogalskaben i 80erne, siger han.


Set retrospektivt skulle vi måske have fundet på noget andet. Men det var jo også den løsning man tyede til i forbindelse med kogalskaben i 80erne.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S)


Annonce

Millionudgift

Uanset om man skulle have gjort det ene eller det andet, blev beslutningen mødt med øjeblikkelige krav om genopgravning.

- Det valgte vi ikke at gøre på grund af den smittefare, der ville være til stede, hvis minkene blev gravet op med det samme. Den er vi ude over nu, og derfor går vi i gang nu. Vi mener, det er den bedste og sikreste løsning, og det er også den billigste, siger Rasmus Prehn.

Fødevarestyrelsen budgetterer med en udgift på 72,2 millioner kroner til opgravning, transport og afbrænding.

Det er Dansk Veterinær Konsortium som vurderer, at smitterisiko fra døde mink ophører efter seks måneder.

Annonce

Færdig i juli

I første omgang foretages en prøveopgravning ved Nørre Felding, hvor entreprenør Hans Frisedahl kører gummigeden frem og stikker grabben i jorden ned til de mange pelsdyrlig. Det sker under helligdagens roligere trafikale forhold for at afprøve hele logistikken i gravearbejdet og den efterfølgende transport til afbrænding.

Opgravningen sker på vegne af Fødevarestyrelsen, som forventer, at alle mink er gravet op ved Nørre Felding midt i juni, hvorefter gravemaskiner går i gang i Kølvrå, hvor opgravningen ventes færdig en måned senere, altså midt i juli.

- Naboerne og den lokale befolkning i det hele taget har følt sig meget generet, så når nu minkene skal graves op igen og køres væk, skal vi være sikre på, at det hele forløber snorlige.  Derfor indledes det med en prøveopgravning, siger Rasmus Prehn.

Annonce

Vaccinerisiko

Nedgravningen blev foretaget i december. Forud lå beslutningen i efteråret 2020 om, at samtlige danske mink, mellem 15-og 17 millioner, skulle aflives.

Coronasmitte havde angrebet danske minkbesætninger, og virus var muteret. Det var frygten for, at disse mutationer ville spredes og gøre fremtidige vacciner virkningsløse, der lå bag beslutningen om at aflive minkene.

I alt blev 46.900 tons mink aflivet. En tredjedel af dem blev pelset og afskaffet på normal vis. 18.000 tons blev  brændt, og 13.000 tons blev gravet ned.

- Jeg glæder mig til at få dem op igen og brændt, så sagen kan lukkes, og lokalbefolkningen kan blive fri for bekymringer og gener, siger Rasmus Prehn.

Døde mink graves op

Drikkevand, søer og vandløb ved de nedgravede mink er ikke i akut fare for forurening, fremgår det af en forureningsundersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen vurderer samtidig, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af to-tre år og den nærliggende Boutrup sø efter seks til ti år

Derfor iværksættes afværgeforanstaltninger. Der etableres rensningsanlæg, som oppumper og renser vandet, så forureningen fjernes i tide.

Den 3. november 2020 besluttede regeringen at slå alle danske mink ned, da sundhedsmyndighederne vurderede, at ”en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

Kristian efterlod sig millionformue efter langt og nøjsomt liv - nu får plejehjemmets venner de sidste 720.000 kroner af arven

Holstebro

Se video: Sygeplejersker på gaden for at forklare sig - derfor strejker vi nu

Annonce