Annonce
Danmark

Ruben er en af de unge læger, der blev ramt af stress: Jeg glemte henvisninger og aftaler med patienter

Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Den 30-årige læge Ruben Larsson glemte henvisninger og aftaler med patienter i tiden op til, han blev sygemeldt med stress. En ny, stor undersøgelse fra Yngre Læger viser, at mere end hver fjerde unge læge i høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i dagligdagen.

Læger: Ruben Larssons stemme knækker over i bidder, og han har svært ved at finde de rigtige ord. En af hans patienter er død, og patientens familiemedlemmer står foran ham og venter på hans forklaring om dødsårsagen og forløbet op til.

Men Ruben Larsson kan ikke huske, hvad der er sket, eller hvordan patienten døde.

Efter samtalen barrikaderer han sig bag den låste dør på personaletoilettet. Han græder lydløst. Det var ventet, at patienten ville dø. Alligevel føler han skyld.

"Kunne jeg have gjort noget for at øge overlevelseschancerne?"

"Havde den smerte, patienten var i, betydning for patientens død?"

Samtalen med den afdøde patients familiemedlemmer fandt sted en eftermiddag sidste år. Nogle dage eller uger efter episoden blev Ruben Larsson sygemeldt med stress. Han husker ikke tidspunktet præcist. Men han husker, det var de mange mails om henvisninger, der ikke blev sendt videre, og aftaler med kollegaer og patienter han glemte, der til sidst fik ham til at gå til sin egen læge.

Ruben Larsson er en af de 4500 yngre læger, der har deltaget i en undersøgelse, som foreningen Yngre Læger netop har lavet. I den svarer mere end hver fjerde læge, at de i høj eller meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag. Travlhed er den største årsag, men følelsen af at stå alene med opgaver og beslutninger spiller også ind.

- Alle var for travle, både overlæger og yngre læger. Vi havde et sæt opgaver, vi skulle løse hver dag, som vi bare gik i krig med. Det var ikke altid, vi fik snakket om, at vi ikke havde nok tid til en opgave eller brug for hjælp. Hvis jeg spurgte ind til noget, fik jeg ofte den korte version af svaret, og den, der svarede, havde ikke altid sat sig ordentligt ind i sagen, fordi den person også havde travlt, siger Ruben Larsson.

Han har oplevet, at der var et dårligt arbejdsmiljø på flere af de afdelinger, han har været ansat på, siden han blev uddannet læge i 2015. Fælles for dem var, at der manglede læger.

- Når en kollega gik ned med stress, tog jeg nogle af deres vagter. Jeg tog en del ekstravagter. Jeg havde ikke overskuddet til det, men jeg ville gerne være en god kollega, siger han.

Ruben Larsson havde problemer med hukommelsen i en længere periode, inden han blev sygemeldt. Til sidst havde han svært ved at følge med i samtaler, fordi han ikke kunne huske, hvad der var blevet sagt. Men det var episoden med den døde patient det, der fik bægeret til at flyde over. På nogle afdelinger er der bestemte procedurer for, hvad der sker ved dødsfald. De yngre læger taler sammen med en seniorlæge og i nogle tilfælde en psykolog.

Men det kræver både ressourcer og tid. Noget, der ikke var på Ruben Larssons afdeling.

Selv om arbejdspresset ifølge Ruben Larsson fyldte meget på afdelingerne, var det ikke noget, man snakkede om. Ligesom kollegerne ikke snakkede ret meget om, hvordan det travle arbejdsmiljø påvirkede patienterne. Ruben Larsson selv er overbevist om, at et fortravlet arbejdsmiljø har stor betydning for patientsikkerheden.

Som eksempel nævner han de henvisninger, han glemte at sende videre i tiden op til sin sygemelding.

- Det betød længere ventetid for patienterne. Heldigvis blev de fejl, jeg kender til, opdaget af en sekretær eller en overlæge. Men jeg ved ikke, om det er blevet opdaget hver gang.

Han mener, der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så der kan blive ansat flere læger og især flere sekretærer, der kan tage en del af det administrative arbejde, lægerne i dag bruger tid på.

- Jo mere travlt der er, jo mindre tid har vi til at gøre tingene ordentligt. Det er forfærdeligt, det går ud over patienterne. De betaler mange skatteskroner til et sundhedssystem, der skal hjælpe dem, når de har brug for det. Derfor skal arbejdsmilj og patientsikkerhed være i orden. Politikerne taler altid om økonomien i det, men der er faktisk en grænse for, hvad der er forsvarligt, siger han.

Ruben Larsson arbejder i dag som læge på en ny afdeling. Han har ikke længere stresssymptomer, men oplever stadig travlhed i sin dagligdag.

Ruben Larsson har af hensyn til sine tidligere arbejdspladser ikke ønsket at nævne navne på de pågældende afdelinger.

Annonce
Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce