Danmark

Royal Navy vælger danskdesignede fregatter

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Den britiske flåde har besluttet at basere sine nye krigsskibe på samme danske design som Søværnets fregatter.

Efter årelangt tilløb har det britiske forsvarsministerium valgt at købe nye danskdesignede krigsskibe.

Valget er faldet på den britiske skibsproducent Babcocks fregatter, der baserer sig på et modulopbygget skibsdesign, som Odense-virksomheden OMT står bag.

Designet til den britiske flåde er en videreudvikling af de danske Iver Huitfeldt-fregatter, som Søværnet har tre af.

Briterne har med den nye kontrakt bestilt fem af de nye fregatter til en pris på omkring to milliarder kroner stykket.

Hvor stor en andel af købssummen, der ender hos den danske virksomhed, er uvist, da OMT endnu ikke ønsker andet end blot at bekræfte valget af det dansk-britiske projekt.

- Vi er glade for at være om bord, skriver det danske selskab i en kortfattet pressemeddelelse.

På Forsvarsakademiet mener militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, at briternes valg er en solid fjer i hatten til Søværnets skibe.

- Det er et skulderklap til de danske Iver Huitfeldt-fregatter. De gør det også rigtig godt, så jeg mener, at det er et fornuftigt valg, briterne har taget, siger han.

Om det britiske valg af dansk design også vil gøre det lettere for Forsvaret at samarbejde med briterne i fremtiden, stiller Anders Puck Nielsen sig mere tvivlende over for.

- Det tror jeg ikke, betyder det store.

- Men det er klart, at de videreudviklinger af skibet, som briterne nok vil lave, også er noget, der i sidste ende kan komme Danmark til gode rent militært, siger han.

Produktionen af de nye skibe skal foregå på værfter i Storbritannien og ventes allerede at gå i gang senere i år.

Det første skib skal ifølge aftalen leveres i 2023.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce