Annonce
Vestjylland

Svensk musikstjerne med bånd til vestjysk familie er død: Roxette-forsanger fik debut i Danmark foran Skjern Bank

Når Marie Fredriksson besøgte familien i Skjern, kunne hun gå frit rundt. Hun lod sig på ingen måde mærke af sin stjernestatus. Foto: Frank Leonhardt/AFP/Ritzau Scanpix
Verdensstjernen Marie Fredriksson fra Roxette er død. Hendes søster bor i Skjern, og her kom Marie Fredriksson på ferie og til familiefester. Selvom hun havde masser af succes, var hun lige så jordnær og favnende.

SKJERN: Sverige er i landesorg efter at verdensstjernen Marie Fredriksson er død, 61 år gammel. Sangerinden, der var frontfigur i Roxette, sov stille ind efter længere tids sygdom. Roxette vurderes at have solgt i alt 75 millioner albums gennem tiden. Halvt så mange som Abba, men stadig en af svensk musiklivs allerstørste navne nogensinde.

Og nyheden om Marie Fredrikssons bortgang modtages også med sorg hos en familie i Skjern. For Marie Fredriksson havde et særligt familiebånd til Skjern og kom i byen gennem mange år. Hendes søster Ulla-Britt Fredriksson bor i Skjern, og faktisk var Marie Fredriksson første optræden i Danmark netop i Skjern.

Det fortæller hendes tidligere svoger, Jesper Graakjær, på vegne af familien.

- Vi flyttede til Skjern i 1972, og da kom jeg med i handelsstandsforeningen. Så skulle der nogle aktiviteter til byen, og ved midsommertid lavede vi en majstang, satte en gummivogn og et par mikrofoner op, og annoncerede at nu kom en svensk studerende fra Musikhögskolan i Malmø og sang svenske sange. Det var Marie, og hun sang sammen med sin søster Tina på pladsen foran Skjern Bank, fortæller Jesper Graakjær.

Annonce
- Hun var meget favnende og meget følsom. Jeg tror, at det var derfor hendes musik ramte så mange, og derfor at hun var så stor en kunstner, siger Jesper Graakjær. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Hørte råbånd til verdenshit

Roxette blev dannet i 1986 med Per Gessle og Marie Fredriksson i front, og omkring 1988 er Jesper Graakjær på besøg hos Marie Fredriksson i Sverige. Her hører han et råbånd til en ny plade, der er på vej.

- Det rendte mig koldt ned af ryggen, og jeg tænkte: Her har de fat i noget, fortæller Jesper Graakjær, der bestemt ikke var alene om den fornemmelse.

Nummeret var The Look, der blev et hit i Sverige. En udvekslingsstudent fra USA, der var på ophold i Sverige, tog båndet med sig hjem til USA, som så blev det spillet på radiostationer der. Så kom et internationalt gennembrud for Roxette, der pludselig blev et verdensnavn. Billboard udnævnte det som et af de 20 største hit i 1989. Resten er historie, som man siger, men karrieren tog for alvor fart. Roxette skrev musikken til storfilmen Pretty Woman i 1990, og soundtracket It Must have Been Love blev en klassiker.

For familien i Skjern var det helt uvirkeligt at opleve så massiv en succes på tæt hold. Ulla-Britt og Jespers datter Nina var dengang barnepige for Marie Fredriksson to børn, og var med på verdensturneer for at passe dem.

- Men for os var hun jo bare Marie. Det skete da, at når de spillede en af Roxettes sange i radioen, så tænkte jeg, at "hende kender jeg", forklarer Jesper Graakjær.

Meget jordnær

Men selvom Marie Fredriksson havde masser af succes, så var hun lige så jordnær. Hun besøgte familien i Skjern, var med til familiefester og der var ikke det, der lignede stjernenykker, når hun kom til Vestjylland. Hun gled ind i bybilledet som alle andre.

- Hun gik helt frit rundt i Skjern, og der var jo heller ikke nogen, der tænkte på, at der lige gik en verdensstjerne rundt i byen, konstaterer Jesper Graakjær.

Dengang drev han Laksestuen i Skjern Centret, og Marie Fredriksson kunne sagtens komme forbi, når hun var på besøg i byen og drikke en øl sammen med de lokale gæster i værtshuset.

Jesper Graakjær vil mindes hende som et rigtig godt menneske.

- Hun var meget favnende og meget følsom. Jeg tror, at det var derfor hendes musik ramte så mange, og derfor at hun var så stor en kunstner, siger Jesper Graakjær.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce