Sport

Ronaldo: Lionel Messi gjorde mig til en bedre spiller

Sergio Perez/Reuters
Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo er glad for sin mangeårige rivalisering med Lionel Messi.

Den femdobbelte Ballon d'Or-vinder Cristiano Ronaldo ville aldrig have været så god uden sin mangeårige argentinske rival fra FC Barcelona, Lionel Messi.

Det siger den 34-årige portugisiske superstjerne til det portugisiske medie TVI.

- Der er ingen tvivl om, at Messi har gjort mig til en bedre spiller og vice versa.

- Når jeg vinder et trofæ, må det gøre ondt på ham, og det gør det på mig, når han vinder, siger Ronaldo til ITV.

Den nuværende Juventus-angriber spillede mod Lionel Messi i den spanske La Liga i ni sæsoner, da han repræsenterede Real Madrid fra 2009 til 2018.

I de ni sæsoner vandt Ronaldo det spanske mesterskab to gange, den spanske pokalturnering to gange og Champions League fire gange, herunder tre sæsoner i træk fra 2016 til 2018.

I samme periode vandt Lionel Messi mesterskabet seks gange, den spanske pokalturnering fem gange og Champions League to gange.

Derudover blev Messi hædret som verdens bedste fodboldspiller i Ballon d'Or-kåringen fire gange i perioden, det samme som Ronaldo.

Portugiseren kalder de to spilleres rivalisering for sund og mener ikke, at det er noget særligt.

- Jeg beundrer hans karriere, og han har allerede snakket om, at det var ærgerligt, at jeg forlod Spanien, fordi han påskønnede vores rivalisering.

- Men det er ikke noget unikt. Michael Jordan havde rivaler i basketball, og der var Ayrton Senna og Alain Prost i Formel 1. Det, de havde til fælles, var, at det var sunde rivaliseringer, siger Ronaldo.

Juventus-spilleren slår også fast, at han ikke har noget imod sin rival.

- Vi har et fantastisk professionelt forhold, da vi har delt de samme øjeblikke i 15 år.

- Vi har aldrig spist middag sammen, men jeg kan ikke se noget problem i at gøre det i fremtiden, siger Ronaldo.

/ritzau/

Ronaldos citater til ITV
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce