Annonce
Sport

Ronaldo: Jeg kigger ikke efter rekorder - de kigger efter mig

Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo scorede mandag sit mål nummer 700 som professionel fodboldspiller for klub- og landshold.

Portugals 34-årige superstjerne Cristiano Ronaldo mener, at rekorder falder naturligt for ham.

Det siger den portugisiske målmaskine, efter at han scorede sit mål nummer 700 i karrieren for både klub- og landshold mandag aften i EM-kvalifikationskampen mod Ukraine.

- Jeg kigger ikke efter rekorder. De kigger efter mig.

- Uden at have en besættelse, når jeg dem helt naturligt, siger han efter kampen ifølge fodboldmagasinet goal.com.

Portugiseren nåede den imponerende milepæl, da han på straffespark reducerede til 1-2 mod Ukraine i EM-kvalifikationen, hvilket også blev kampens resultat.

Ronaldo begyndte sin målstime i 2002 for portugisiske Sporting CP, hvor det blev til fem mål.

Året efter skiftede portugiseren til Premier League og Manchester United, hvor han scorede 118 mål i perioden 2003 til 2009.

Antallet af scoringer tog dog først for alvor fart, efter at Ronaldo skiftede til spanske Real Madrid i 2009. Over de næste ni sæsoner scorede Ronaldo 450 mål.

I 2018 afsluttede Ronaldo en æra og skiftede til italienske Juventus, hvor det indtil videre er blevet til 32 mål i 51 kampe.

For Portugals landshold har Ronaldo siden 2003 lagt 95 bolde i mål i 162 kampe. Begge dele er rekord for landsholdet.

- Ikke alle kan nå det antal, siger Ronaldo efter kampen.

- Tak til mine holdkammerater, kolleger og trænere, der har hjulpet mig med at blive den spiller, jeg er.

Portugal ligger trods nederlaget stadig til at kvalificere sig til EM på gruppens andenplads.

Holdet bliver åndet i nakken af Serbien, der har et point færre end Ronaldo og co. på tredjepladsen med to kampe tilbage.

/ritzau/

Annonce
Ronaldos citater til Goal.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Annonce