Annonce
Livsstil

Roman: Ida Jessen berører igen

Ida Jessen. Foto: Miklos Szabo/Gyldendal

"Doktor Bagges anagrammer" viser en kompliceret personlighed

Bøger: Vi er ikke bare i en tid med herreværelser og pakker indbundet i kardus fra papirhandleren i Vejle, men vi er også hos det kendte ægtepar Bagge fra Ida Jessens roman fra 2015, "En ny tid". Det er vi i Ida Jessens nye roman "Doktor Bagges anagrammer". Dengang lærte vi doktorfruen at kende. Nu er det doktorens tur.

Man skulle ikke mene, at Vigand Bagge ville have lyst til at gå så tæt på sig selv, som han gør i disse optegnelser fra sit lægeliv. Han er ikke den, der har lyst til at krænge sjælen ud.

"Vi tjenere af Æskulap er ikke meget for at skrive," siger han. Det skulle da lige være anagrammer. Men han fristes dog, tilskyndet af sin kone, af den opfordring, han har fået fra Dansk Lægeforening.

Vi følger så doktor Bagge på lægebesøg i Thyregod og omegn. Det er alt fra kindtænder og hugormebid til barsler og dødsfald, han må tage sig af. Doktorstolen skal i brug på alle tider af døgnet. Han er, som han selv siger, en "metodisk mand", selv når det drejede sig om hans forelskelse i Lilly i sin tid. Og han er helt med på noderne, hvad angår renlighed og hygiejne.

Det interessante i Ida Jessens lægeportræt er det komplicerede i Bagges personlighed. Nok er lægen en barsk natur, grænsende til det blaserte, men han har sine bløde sider. Han prøver at leve op til sin beundrede fars ord: "Svøm ikke hen!", men især i forbindelse med naturen og børn viser han den anden side. Da lærerens fem børn dør af difteri, er doktoren stærkt berørt og med god grund. Også i forhold til hans kone plager skyldfølelsen ham. "Jeg har skuffet hende," lyder det.

Som en understrøm gennem romanen går doktor Bagges egne symptomer på alvorlig sygdom. Fint og afdæmpet givet læseren af Ida Jessen. Behovet for rent undertøj bliver betragteligt, appetitten aftager, og til sidst ryddes der op i konsultationens papirbunker.

Stærkt virker nogle af læge Bagges allersidste optegnelser, måske især denne: "Jeg kan fortælle om døden. Den er en nærhed". Sådan kan læseren blive berørt af endnu en roman fra Ida Jessens hånd og bagland. Ida Jessen: "Doktor Bagges anagrammer, 160 sider, 199,95 kroner, Gyldendal

Annonce
Ida Jessen: "Doktor Bagges anagrammer". Foto: Gyldendal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce