Annonce
Udland

Rohingyaer markerer toårsdag for masseflugt fra Myanmar

Danish Siddiqui/Reuters

Amnesty International: Hvis flygtninge vender hjem til Myanmar, vil de stadig være i livsfare.

Over 200.000 rohingyaer fra Myanmar markerede søndag toårsdagen for deres voldelige fordrivelse fra deres hjem og landsbyer i deres nødtørftige flygtningelejre i Bangladesh.

Amnesty International advarede på årsdagen om, at flygtningene står over for truslen om at blive sendt tilbage til Myanmar, hvor de vil være i livsfare.

- Bangladesh og Myanmars nylige forslag om at sende tusinder af rohingyaer hjem har skabt udbredt frygt i flygtningelejrene. Mange husker de drab, voldtægter og nedbrændte landsbyer, som de blev ofre for i Myanmar, hedder det i advarslen fra menneskerettighedsorganisationen.

Ifølge politisk rådgiver i Amnesty International Annette Stubkjær er det internationale samfund nødt til at presse endnu mere på.

Samtidig har de en anbefaling til lande som Danmark, der donerer penge til forskelligt nødhjælpsarbejde i Myanmar.

- Vi anbefaler, at hvis Myanmar vil have pengene, så skal de sikre, at de lever op til menneskerettighederne og ikke udsætter minoritetsgrupper for voldelige krænkelser.

- Vi skal ikke trække al støtte tilbage, men når vi giver penge, så vil vi også se, at Myanmar lever op til menneskerettighederne, siger hun.

I januar i år dokumenterede Amnesty International, hvordan militæret i Myanmar havde begået nye krigsforbrydelser i landets vestlige delstat Rakhine.

Rohingyaerne er et etnisk muslimsk mindretal i Myanmar. De har overvejende boet i Rakhine.

Men i august 2017 blev 740.000 af dem tvunget til at flygte til nabolandet af en brutal militær offensiv mod deres område. De sluttede sig til 200.000 andre rohingyaer i nabolandet Bangladesh.

Dermed var næsten en million flygtninge kommet til Bangladesh, hvor de siden har været indkvarteret i op mod 40 hurtigt oprettede flygtningelejre omkring den sydøstlige by Cox's Bazar. Den regnes i dag for at være verdens største flygtningelejr.

FN har anklaget Myanmar for omfattende krænkelser af menneskerettighederne, da de fordrev mænd, kvinder og børn væk fra deres hjem og deres landsbyer.

FN kalder volden for forbrydelser mod menneskeheden og siger, at der muligvis kan tales om folkedrab.

Men trods international fordømmelse og kraftige reaktioner fra FN's Menneskerettighedsråd og fra Amnesty International er der ikke skredet ind over for generaler og officerer i Myanmar, som havde ansvaret for angrebene og krænkelserne af menneskerettighederne.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce