Annonce
Mærkedage

Rohde er både prosaist og dramatiker

Jokum Rohde, der fylder 50 år lørdag den 4. januar, udgav senest essaysamlingen Modkørende i 2018. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jokum Rohde er en anerkendt dramatiker, der også sideløbende har plejet en karriere som romanforfatter. Han fylder 50 år lørdag den 4. januar.

50 Jokum Rohde har fulgt to spor i sit virke: prosa og dramatik.

Prosaen var den første kærlighed, og forfatteren slog allerede som 24-årig igennem med romanen "Jonas' bog".

Men det er især som en af landets dygtigste dramatikere, at Jokum Rohde, der fylder 50 år lørdag den 4. januar, blev kendt.

Begge kunstarter - prosaen og teatret - har han kredset om hele livet. Selv om der til tider har været mere tid til det andet end det første. Og der har også været kortere mellem succeserne på scenen.

Blandt højdepunkterne er "Pinocchios aske", som blev opført på Det Kongelige Teater i 2005 og året efter på norske og svenske scener.

Værket indbragte Rohde en Reumert-pris og nominering til Nordisk Råds Dramatikerpris.

Fra 2008 til 2016 var han husdramatiker ved Det Kongelige Teater, hvor han senere blandt andet har leveret et biografisk drama om Darwin, "Darwins testamente", og det eksperimenterende stykke "Manson", der delte vandene.

Ud til et bredere publikum er han nået med dramatiseringer og rekonstruktioner af klassikere som ridderdramaet "Ivanhoe" og "Robin Hood", som Det Kongelige Teater har spillet i Ulvedalene i Dyrehaven.

På bogsiden har han ofte ladet sine fortællinger handle i og om sin hjemby, København. Både med de skæve eksistenser i socialt tunge miljøer og med udspring i hans eget liv i den kreative klasse.

Samt i fotoform i bogen "København con amore", hvor han sammen med digteren Søren Ulrik Thomsen forevigede noget af det upolerede København.

Jokum Rohde har ikke teatrets verden fra fremmede. Han er søn af skuespilleren Christiane Rohde og billedkunstneren Per Arnoldi, og hans morfar, Henning Rohde, var direktør for Det Kongelige Teater.

Jokum Rohde er uddannet på Københavns Universitet i teatervidenskab, filosofi og religion.

Han sad i kanonudvalget for scenekunst i 2006 og er idémand og redaktør bag forlaget Lindhardt og Ringhofs dramaserie med ny dramatik.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce