Annonce
Mærkedage

Rockstjerne med et bemærkelsesværdigt liv

Den amerikanske sanger Tina Turner er ifølge selvbiografien My Love Story lykkeligt gift med den 16 år yngre musikproducer Erwin Bach. Georg Wendt/Ritzau Scanpix
I 2018 fejrede Tina Turner 60-års jubilæum i musikbranchen ved at dele sin livshistorie igennem en rørende og ærlig selvbiografi. 26. november fylder hun 80 år.

80 år: Hun er en af musikhistoriens største rockstjerner og har formået at sælge omkring 200 millioner plader og vundet flere priser.

Sidste år fejrede hun 60-års jubilæum med blandt andet en selvbiografi, hvor hun i detaljer beskriver sin rørende livshistorie.

Men hendes store succes på musikscenen har langtfra været smertefri.

Tirsdag den 26. november runder den amerikanske sanger Tina Turner 80 år.

Hun hed Anna Mae Bullock og kom fra Nutbush i Tennessee. I 1958 fik hun sin første søn med musikeren Raymond Hill.

Hun mødte efterfølgende musikeren Ike Turner, der gav hende navnet Tina Turner. De to begyndte at lave musik sammen, og i 1960 fik de en søn.

De var gift i 14 år, men Tina Turner blev i en årrække udsat for vold af Ike Turner og lod sig skille fra ham.

Herfra tog hendes musikkarriere fart som solist. Hun har i alt vundet otte Grammy-priser for blandt andet Årets Sang og Årets Album.

Hun turnerede i hele verden med kæmpehits som "Private Dancer", "We Don't Need Another Hero" og "The Best".

For at fejre hendes 60-års jubilæum i musikbranchen sidste år udgav Tina Turner selvbiografien "My Love Story". Her fortæller hun blandt andet, at hun har været alvorligt syg.

Få måneder efter, at hun i 2013 var blevet gift med den tyske musikproducer Erwin Bach, fik hun konstateret et for højt blodtryk, og hendes nyrer var kun 35 procent funktionsdygtige.

Senere fik hun også konstateret tarmkræft, men fik straks fjernet en del af tarmene.

Hendes nyrefunktion fortsatte med at blive dårligere, og det var dengang svært at finde en organdonor i Schweiz.

Men da Tina Turner på et tidspunkt var ved at dø, blev hun reddet af sit livs kærlighed. Erwin Bach gav sin hustru en af sine nyrer for at redde hende.

Den dag i må Turner tage en masse medicin på grund af sin nye nyre.

- Men jeg er her stadig. Vi er her begge stadig, tættere end vi nogensinde har kunnet forestille os, og det skal fejres, skriver hun i bogen.

I øjeblikket kan musicalen "Tina - The Tina Turner Musical", der handler om hendes bemærkelsesværdige liv, opleves i blandt andet London.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];