Annonce
Mærkedage

Rockstjerne med et bemærkelsesværdigt liv

Den amerikanske sanger Tina Turner er ifølge selvbiografien My Love Story lykkeligt gift med den 16 år yngre musikproducer Erwin Bach. Georg Wendt/Ritzau Scanpix
I 2018 fejrede Tina Turner 60-års jubilæum i musikbranchen ved at dele sin livshistorie igennem en rørende og ærlig selvbiografi. 26. november fylder hun 80 år.

80 år: Hun er en af musikhistoriens største rockstjerner og har formået at sælge omkring 200 millioner plader og vundet flere priser.

Sidste år fejrede hun 60-års jubilæum med blandt andet en selvbiografi, hvor hun i detaljer beskriver sin rørende livshistorie.

Men hendes store succes på musikscenen har langtfra været smertefri.

Tirsdag den 26. november runder den amerikanske sanger Tina Turner 80 år.

Hun hed Anna Mae Bullock og kom fra Nutbush i Tennessee. I 1958 fik hun sin første søn med musikeren Raymond Hill.

Hun mødte efterfølgende musikeren Ike Turner, der gav hende navnet Tina Turner. De to begyndte at lave musik sammen, og i 1960 fik de en søn.

De var gift i 14 år, men Tina Turner blev i en årrække udsat for vold af Ike Turner og lod sig skille fra ham.

Herfra tog hendes musikkarriere fart som solist. Hun har i alt vundet otte Grammy-priser for blandt andet Årets Sang og Årets Album.

Hun turnerede i hele verden med kæmpehits som "Private Dancer", "We Don't Need Another Hero" og "The Best".

For at fejre hendes 60-års jubilæum i musikbranchen sidste år udgav Tina Turner selvbiografien "My Love Story". Her fortæller hun blandt andet, at hun har været alvorligt syg.

Få måneder efter, at hun i 2013 var blevet gift med den tyske musikproducer Erwin Bach, fik hun konstateret et for højt blodtryk, og hendes nyrer var kun 35 procent funktionsdygtige.

Senere fik hun også konstateret tarmkræft, men fik straks fjernet en del af tarmene.

Hendes nyrefunktion fortsatte med at blive dårligere, og det var dengang svært at finde en organdonor i Schweiz.

Men da Tina Turner på et tidspunkt var ved at dø, blev hun reddet af sit livs kærlighed. Erwin Bach gav sin hustru en af sine nyrer for at redde hende.

Den dag i må Turner tage en masse medicin på grund af sin nye nyre.

- Men jeg er her stadig. Vi er her begge stadig, tættere end vi nogensinde har kunnet forestille os, og det skal fejres, skriver hun i bogen.

I øjeblikket kan musicalen "Tina - The Tina Turner Musical", der handler om hendes bemærkelsesværdige liv, opleves i blandt andet London.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce